Skip to main content

Hudpatienter kat

På Helsinge Dyreklinik har vi særlige kompentencer indenfor udredning af hudproblemer hos hund og kat, herunder allergisk betingede problemer.

Hvordan ved jeg om min kat har hudproblemer?

Der er stor forskel på hvordan hudproblemer viser sig hos hunde i forhold til katte, og derfor er behandlingen langt ofte også meget forskellig.

Kløe

Kløe er et almindeligt forekommende og ofte vanskeligt problem, der påvirker vores kæledyr meget. Kløe kan vise sig ved at dyret slikker og bider sine poter eller andre steder på kroppen. 

I første omgang udelukkes parasitter og infektioner som årsag til kløen, men kløe er langt oftest et udtryk for en allergisk reaktion overfor noget i dyrets omgivelser eller i dyrets foder.

Allergi

Allergi er en overfølsomhedsreaktion, hvor kroppens immunforsvar overreagerer på bestemte stoffer, også kaldet allergener.

Nogle dyr udviser kun symptomer på allergi i løbet af forår og sommer, da der her forekommer en stor mængde pollen i luften, men de fleste har symptomer året rundt, da de reagerer på støv og mider indendørs eller måske endda på deres foder.

Allergi er en livslang sygdom, men der findes i de allerfleste tilfælde gode behandlingsmuligheder, som i mange tilfælde kan mindske symptomerne. 

Overordnet skelner man mellem to former for allergi; Miljøallergi og foderallergi (Foderintolerance).

Allergi kan vise sig ved kløe, hudforandringer ved armhuler, yske og poter, samt øregangsbetændelse. For at stille diagnosen allergi, har man i første omgang udelukket andre årsager til kløen (parasitter, infektion, anden underliggende sygdom).

 Udredning for miljøallergi består sig i en blodprøve, hvor man tester dyret for de allergener dyret reagerer på mhp. at udvikle en allergivaccine som man giver hver måned for at stimulere dyrets immunforsvar, således at det ikke længere reagerer på allergenerne.

Cirka 70-80% af miljø-allergiske hunde vil have god effekt af en vaccine, men det er ikke alle hunde der bliver helt symptomfrie.

Behandlingen er som hovedregel livslang.

I en allergiudredning indgår der også altid en undersøgelse af om dyrets foder kan være årsag til allergien. Denne test kaldes en eliminationsdiæt eller en såkaldt fodertrial.

En eliminationsdiæt forløber over 6-8 uger og det er vigtigt at du som ejer i denne periode fjerner alt det du normalt fodrer dyret med, dette gælder også alle typer af godbidder, kosttilskud, tyggeben og madrester. 

En eliminationsdiæt går ud på at se om fravær af de kendte allergener i foderet kan mindske kløen og problemerne, eller måske få dem til at stoppe helt.

Plejeprodukter

En vigtig del af plejen af et dyr med hudproblemer, og i særdeleshed allergiske dyr, er jævnlig shampoo-vask og ørerens. Årsagen til dette er at undgå sekundære infektioner med gærsvampe eller bakterier. Disse organismer lever normalt i balance på hudens overflade og forårsager normal vis ikke sygdom, men beskytter derimod dyrets hud mod vækst af sygdomsfremkaldende bakterier og svampe.

 En allergisk hud har et dårligt fedtlag og er mere tør. Dette giver bakterier og svampe mulighed for at formere sig og trænge ind i hudens dybere lag og skabe en hudinfektion.

En shampoo med rengørende og opbyggende egenskaber mindsker risikoen for hudinfektioner og yderligere problemer. Dette samme ræsonnement gælder for jævnlig ørerens. 

I er altid velkomne til at kontakte os for en uforpligentende snak om netop dit dyr og dine bekymringer.

Konkakt os på

48 79 40 18
×
Menu
Ring op
Book