Skip to main content

Sterilisation hund

Sterilisation af ens hund er en stor beslutning og kræver derfor at man gør sig nogle overvejelser inden beslutningen tages. Vi anbefaler derfor at I læser dette samt snakker med en af vores dyrlæger om beslutningen.

Hvorfor sterilisere? 

De fleste hunhunde bliver steriliseret grundet medicinske eller adfærdsmæssige årsager. Ofte steriliseres hunde for at minimere risikoen for sygdomme som livmoderbetændelse eller flere typer af kræft, såsom brystkræft eller æggestokkræft, men kan også være grundet falsk drægtighed eller uønsket drægtighed.    

    Hvordan foregår det?  

    Sterilisation foregår altid under fuld bedøvelse og kan foregå ved at man enten kun fjerner æggestokkene (ovarieektomi, OE)  eller ved at man både fjerner æggestokkene og livmoderen (ovariehysterektomi, OHE). Som udgangspunkt anbefales OE, men hvis der ses forandringer på livmoderen eller ved mistanke om sygdom, så foretages der en OHE. 

    • Ved OE kan man vælge at få foretaget indgrebet via en kikkertoperation, hvor et metalrør med videokamera og lys føres ind i bughulen via små huller. Dette indgreb er mindre invasivt end ved traditionelt kirurgisk teknik (her henviser vi til vores søsterklinik i Birkerød)
    • Ved OHE laver dyrlægen en åbning bag navlen ind til bughulen og fjerner æggestokkene og evt. også livmoderen, hvis denne ser forandret ud. Operationssåret lukkes oftest med indvendige sting, så der skal ikke fjernes sutur. 

    Begge typer af operationer klares på en dag, og tæven sendes som regel hjem samme dag med smertestillende medicin samt en plastikkrave eller bodystocking, for at forhindre, at tæven slikker i såret.  

    Efter operationen 

    Efter operation skal tæven altid holdes i ro indtil kontrollen ca. 10 dage efter.  


    De fleste hunhunde vil blive mere afslappede og rolige.  
    Når man steriliserer tæver vil stofskiftet ændre sig hvormed mange hunde har tendens til at blive overvægtige, hvis ikke man er opmærksom. Der findes specielle fodertyper til steriliserede tæver, som kan afhjælpe dette. Pelskvaliteten kan også ændre sig efter sterilisation og enkelte kan opleve urininkontinens. Ofte kan urininkontinens behandles med langvarig medicin.  

    Konkakt os på

    48 79 40 18
    ×
    Menu
    Ring op
    Mail