Handels- og forsikringsundersøgelse
Hos Hesteklinik Vestsjælland tilbyder vi både handelsundersøgelser og forsikringsundersøgelser af heste. Undersøgelsen kan udføres hos ejer, hvis forholdene tillader det, eller her på klinikken. For at kunne gennemføre undersøgelsen skal der være både en blød bund, fx en ridebane, og en hård bund, fx et område med stabilgrus, hvor hesten kan mønstres og longeres.
Handels- og forsikringsundersøgelse af hest
Vi tilbyder grundige handelsundersøgelser og forsikringsattester, som giver både køber og sælger en tryg og professionel vurdering af hestens helbred.
Praktiske forberedelser
-
Vi anbefaler, at både køber og sælger er til stede under undersøgelsen.
-
Hvis der skal tages røntgenbilleder, skal de områder, der fotograferes (ben, hove, nakke og ryg), være tørre og fri for mudder og snavs. Vask gerne dagen før.
-
Dyrlægen skal bruge hestens pas til identifikation.
-
Der skal være en person, som kan mønstre hesten.
Selve handelsundersøgelsen
Handelsundersøgelsen inkluderer:
-
Fuldt klinisk tjek af hesten
-
Mønstring i skridt og trav
-
Bøjeprøver af alle fire ben
-
Longering i alle tre gangarter på blød bund og skridt/trav på hård bund
-
Undersøgelse af øjne i mørklagt lokale
-
Lytning på hjerte og lunger før og efter motion
-
Tandundersøgelse
Tilvalg og udvidede undersøgelser
-
Røntgen af ben, nakke og ryg
-
Udvidet mundhuleundersøgelse under bedøvelse
-
Rideprøve (normalt rides hesten af køber)
-
Endoskopi, ultralyd og andre specialundersøgelser – planlægges altid på forhånd med dyrlægen
Hvis undersøgelsen afslører bemærkninger, kan yderligere undersøgelser være nødvendige.
Vigtigt at vide
For at kunne vurdere eventuel halthed og udføre bøjeprøver skal hesten kunne trave. Hvis dette ikke er muligt, kan vi desværre ikke gennemføre handelsundersøgelsen eller oprette en forsikringsattest.
–> Læs mere om Sygeforsikring hos heste
Udskriv og send gerne aftalegrundlaget til klinikkens mail Kontakt.hestvest@vetgruppen.dk inden dagen for undersøgelsen.
Kontakt os på
eller skriv til os på
kontakt.hestvest@vetgruppen.dk