Skip to main content

Reproduktion og scanning af heste

Hos Hesteklinik Vestsjælland tilbyder vi reproduktionsarbejde til hopper – både hjemme hos dig og på klinikken. Vi hjælper med planlægning af forløbet og tilbyder blandt andet scanning, inseminering og udredning af problemhopper.

Vores dyrlæger har stor erfaring og særlig interesse inden for reproduktion hos hest.

Scanning og reproduktionsarbejde

Vi råder over ultralydsscanner til reproduktionsundersøgelser og tilbyder blandt andet:

  • Brunstscanninger
  • Drægtighedsscanninger
  • Håndprøvning
  • Inseminering med frisk- og kølesæd
  • Udredning af problemhopper

Vi tilbyder ikke inseminering med frostsæd, men henviser gerne til samarbejdsklinikker ved behov.


Udredning af hopper

Ved manglende drægtighed eller mistanke om infektion kan vi udføre yderligere undersøgelser som:

  • Svaberprøver
  • Skylleprøver
  • CEM-tests
  • Biopsier

Prøverne analyseres i vores eget laboratorie og anvendes både som screening inden bedækning/inseminering og som led i udredning af reproduktionsproblemer.


Planlægning af reproduktionssæsonen

Reproduktion kræver ofte tæt planlægning og timing. I reproduktionssæsonen tilbyder vi scanning og inseminering både på hverdage og i weekender efter aftale.

Vi anbefaler gerne, at du kontakter os tidligt på sæsonen, hvis du planlægger at få din hoppe i fol.


Et tæt samarbejde

Et godt reproduktionsforløb kræver samarbejde mellem ejer, hingsteholder og dyrlæge. Vi hjælper dig gennem hele processen og tilpasser forløbet til den enkelte hoppe.

Kontakt os på

92 92 33 77

eller skriv til os på
kontakt.hestvest@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op