Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
24/7 vagt telefon: 9715 5722

Vaccination

Vaccination til hund, kat og gnaver efter de gældende anbefalinger 

De fleste kæledyrsejere er opmærksomme på, at deres hvalp eller killing skal vaccineres. Men behovet for vaccination stopper ikke, blot fordi dit kæledyr bliver ældre.  

Vi vurderer altid behovet for vacciner ved det årlige sundhedstjek i samråd med dig. Vær desuden opmærksom på krav til vacciner ved rejser, udstillinger og ophold i kennel og lignende. 

Vores generelle anbefaling til vaccination af hund 

Hvert 3. år: 

Disse tre kernevacciner anbefaler vi hvert 3. år i forbindelse med sundhedstjek:

Hundesyge
Parvovirus
Leverbetændelse

Hvert år efter behov: 

Ud over kernevaccinerne kommer der tillægsvacciner efter behov. Dem vurderer vi ved det årlige sundhedstjek i samråd med dig og den seneste udvikling.

Har du en jagthund? Eller går du jævnligt tur med din hund i højt græs og ved marker og vådområder? Så anbefaler vi vaccine mod borrelia og leptospirose. Borrelia kommer via flåter, og som i værste tilfælde kan medføre nervebetændelse eller meningitis. Leptospirose er bakterier fra gnavere. Begge vacciner skal gives 1 gang årligt.

Tager du til hundetræning med din hund? Eller indlogerer du den i kennel eller hundepension? Så anbefaler vi vaccine mod kennelhoste. Det er en smitsom infektion i luftvejene. Flere kenneler kræver, at din hund er vaccineret mod kennelhoste. Denne vaccine skal gives 1 gang årligt.

Skal du have din hund med på ferie? Så anbefaler vi vaccination mod rabies. Går turen sydpå til lande i Middelhavsområdet, anbefaler vi desuden vaccination mod Leishmania. Leishmaniaparasitten overføres med sandfluen og kan forårsage hudproblemer, påvirke de indre organer og i værste tilfælde være dødelig. Vaccinationen skal påbegyndes senest 10 dage før afrejse.


Vores generelle anbefaling til vaccination af kat

Hvert år: 

Disse tre kernevacciner anbefaler vi hvert år i forbindelse med sundhedstjek:

FCV (Feline Calici Virus)
FHV (Feline Herpes Virus)
FeLV (Katteleukæmi) 

Hvert 3. år

Vi anbefaler også vaccination mod FPV (Feline Panleukopenia Virus) hvert 3. år. Det er en aggressiv virussygdom, der angriber mave og tarm og resulterer i hurtig død.

Årlig vaccination inkluderet i VetPlan

Har du set, at du hos os kan blive medlem af vores abonnementsordning VetPlan? Ud over en stribe af rabatter og fordele giver vi den årlige kernevaccine gratis som en del af medlemsskabet.

  • Jeg elsker virkelig deres omsorg


    Jeg sætter stor pris på, at de altid tager sig god tid – både til mig og mine dyr. Man er ikke bare en i rækken, og det giver mig tryghed. Og så er der bare en rigtig rar stemning og god kemi. Når jeg går ud af døren igen, ved jeg, at vi begge har fået den bedste behandling.

    – Helle Jørgensen, katteopdrætter
  • De er bare grundige hele vejen igennem


    Jeg kender ingen dyrlæger, der er så grundige som dem. Overhovedet. De konfererer altid med hinanden, så de udnytter de bedste kompetencer. De ringer også altid og briefer en undervejs, når man har et dyr indlagt – men også, når man er taget hjem. Det er altså bare god service!

    – Gitte Møller, katteejer
  • Jeg vil anbefale dem til hele Danmark


    Jeg føler, at både mine hunde og jeg er i centrum, når vi er der. De tager altid imod med en enorm ro og varme – også selvom det er en søndag morgen. De er dygtige og udviser en hensyntagen uden lige. De er simpelthen de mest kompetente dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der findes. Jeg vil anbefale dem til hele Danmark!

    – Gitte Møller, hundeejer

Følg med i dagligdagen på Ikast Dyreklinik og få tilbud og viden om dit kæledyr

×
Menu
Ring op
Mail