Din dyrlæge på Amagerbrogade
Velkommen til Dyreklinikken Amagerbrogade! Uanset om det drejer sig om det årlige sundhedstjek, sygdomsbehandling eller kirurgi hos din hund eller kat, så står vores dygtige dyrlæger og veterinærsygelejersker klar til at hjælpe dig. Hos Dyreklinikken Amagerbrogade er dit kæledyr i trygge hænder og vil, via vores netværk af eksperter og specialiserede dyrlæger fra hele landet, altid have adgang til den fornødne hjælp og behandling.
Tryghed i fokus – hjælp os med at skabe gode oplevelser for dig og dit dyr. Hos Dyreklinikken Amagerbrogade gør vi os umage for, at både dyr og ejere føler sig trygge ved hvert eneste besøg. Vi benytter Fear Free-teknikker, som er udviklet til at mindske stress, angst og ubehag hos kæledyr under undersøgelse og behandling. For os er dyrenes mentale og følelsesmæssige trivsel lige så vigtig som deres fysiske helbred.
Dyrlægebesøget starter faktisk allerede hjemme hos jer. Hvis du ved, at din hund eller kat bliver nervøs eller stresset ved klinikbesøg, så kontakt os gerne i god tid. Vi hjælper dig med at forberede besøget, så det bliver så roligt og trygt som muligt. Positive oplevelser er vejen til gladere og sundere dyr – og dem vil vi gerne skabe sammen med jer.
Et stresset eller bange dyr kan have svært ved at samarbejde og kan skjule symptomer, hvilket gør det sværere at stille en præcis diagnose og gennemføre en god behandling. Derfor er en rolig og tryg tilgang ikke bare rar – den er nødvendig.
Vores personale har specialviden i adfærd og Fear Free-håndtering og er trænet i at aflæse dyrenes signaler og tilpasse undersøgelse og behandling derefter – altid med ro, tålmodighed og respekt for det enkelte dyrs behov.
Har du spørgsmål til dit dyrs adfærd – f.eks. hvis det er bange for vægten, utryg ved at komme op på bordet eller reagerer på bestemte situationer i klinikken – så ring til os. Vi tager gerne en snak om, hvordan vi bedst muligt kan tilrettelægge besøget, så det bliver en god oplevelse for både dig og dit kæledyr.
Vi tror på, at den bedste behandling starter med tryghed – og det gælder både dig og dit dyr.
Åbningstider
Mandag | 08.00 – 17.00 |
Tirsdag | 08.00 – 17.00 |
Onsdag | 08.00 – 18.00 |
Torsdag | 08.00 – 17.00 |
Fredag | 08.00 – 17.00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Priser
Dyreklinikken Amagerbrogade tilbyder en række behandlinger, hvor priserne er faste – som eksempelvis vaccination, tandrens og lign. Andre sygdoms- eller behandlingsforløb kan være uforudsigelige og derfor svære at prissætte. Find vores prisliste her og kontakt vores klinik, hvis du har spørgsmål til en behandling eller til dit kæledyrs sygdom.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandlinger, hvis du oplever en ændring i dit kæledyrs adfærd, eller hvis det udviser symptomer på sygdom eller skader.
Behandlinger
Hos Dyreklinikken Amagerbrogade tilbyder vi bl.a. følgende behandlinger:
-
Sundhedstjek
-
Vaccination
-
Ormekur
-
Kastration og sterilisation
-
Tandbehandlinger herunder tandrens, operationer m.m.
Hvad kan vi hjælpe med som din dyrlæge?
Vælger du at lade en dyrlæge fra vores dyreklinik behandle dit kæledyr, så kan du være sikker på, at den er i gode hænder. Vi tilbyder at hjælpe alt fra hunde og katte til gnavere med mange forskellige behandlinger, herunder sundhedsabonnement.
En dyrlæge fra denne dyreklinik udfører blandt andet sundhedsundersøgelser, vaccinationer, tandbehandlinger samt sterilisation og kastration og mange andre typer af opgaver. Kan vi ikke selv klare opgaven, så tøver vi ikke med at sende dig og dit kæledyr videre til en af vores kompetente dyrlæger, som vil varetage opgaven.
Kontakt din lokale dyrlæge på Amager
Hos Dyreklinikken Amagerbrogade er der i alt fem dyrlæger, som alle står klar til at hjælpe dig med at få behandlet dit kæledyr. Når du lader en dyrlæge fra vores dyreklinik behandle dit dyr, så er du sikker på, at dyret er i de bedste hænder. Vi vil altid tage hensyn til det givne dyr og dens ejer, og vi sørger for at både dyr og ejer er trygge ved behandlingen, der skal udføres.
Udover at udføre diverse behandlinger på vores dyreklinik, så tilbyder vi også salg af forskellige produkter til dit kæledyr.
Vil du vide mere om, hvad vores dyrlæge kan gøre for dig? Så tag kontakt til os allerede i dag. Bestil en tid til dit kæledyr ved at ringe til os på telefon 32 55 38 47.