Skip to main content

Den sidste rejse

Det er altid svært at tage afsked med sit kæledyr. Derfor bestræber vi os på at skabe en venlig og imødekommende atmosfære i receptionen og konsultationen. Hos Dyreklinikken Amagerbrogade vil vi gerne være med til at give dit kæledyr en værdig afslutning på livet og sørger derfor altid for en smertefri og nænsom aflivning.

Hvordan foregår det?

Vi anbefaler at I på forhånd tager stilling til, hvad der skal ske med jeres kæledyr efter aflivningen. Nogle vælger at tage deres kæledyr med hjem til begravelse, mens andre foretrækker fælleskremering eller urnekremering. Vi hjælper naturligvis med begge former for kremering. 

Hvis I beslutter jer på forhånd, har vi mulighed for at afslutte det praktiske – som f.eks. afregning inden selve aflivningen. På den måde undgår I at skulle stå i venteværelset bagefter, når følelserne kan være tunge og sårbare. Det betyder, at I kan tage afsked i fred og ro, uden at skulle tænke på det praktiske i øjeblikket.

Har I spørgsmål eller brug for hjælp til at træffe beslutningen, er I altid meget velkomne til at kontakte os. Vi er her for at støtte jer hele vejen.

Urner og askesmykker

Vores samarbejdspartner, som står for kremeringsdelen, tilbyder ydermere at asken fra kremeringen kan blive anvendt i et smukt askesmykke.  De er meget søde til at forevige jeres minder på netop den måde, som I ønsker det.

Læs og se mere om de forskellige urner og askesmykker her:


  • Urner bestilles hos os i klinikken. Du kan se de forskellige urner her: Jysk Dyrekremering
  • Smykker skal i selv bestille hos glasmykker.dk. I skal blot fortælle det til os i klinikken, så vi ved der er bestilt et smykke. Se og bestil smykker her: Erindringssmykker
×
Menu
Ring op
Book