Skip to main content

Tandbehandling & tandrens

Tandbehandling og tandrens til hund og kat er vigtige procedurer, der sigter mod at bevare kæledyrenes mundhygiejne og oral sundhed ved at fjerne tandsten, forebygge tandproblemer og sikre, at deres tænder forbliver sunde og smertefri.

Undgå tandsten hos hund og kat med effektiv tandrens

Rigtig mange hunde og katte har problemer med deres tænder.​

Det hyppigste problem hos hunde er tandsten. Det kan blive så slemt, at tandkødet bliver betændt og ømt og i værste fald kan tænderne blive løse og skal herefter trækkes ud.

De små hunderacer har oftere flere problemer med tænderne end de store racer, men man kan forebygge lidelser og behandlinger ved daglig tandbørstning. Derfor kan der være forskelligartet tandbehandling af kæledyrere.

Katte får også tandsten og især ved stigende alder. Katte kan også lide af “resorptive læsioner”, hvor tænderne begynder at blive nedbrudt/hullede uden nogen forklarlig årsag.

Disse “resorptive læsioner” kan være meget smertefulde for katten og tit går der længe inden man som ejer opdager, at katten har ondt da de er gode til at skjule det.

Tandrens af kat og hund hos dyrlæge

Vi tilbyder tandbehandling og tandrensning på hunde og katte, hvor det ikke er nok eller ikke er muligt at børste tænderne hjemme. Det er forskelligt fra patient til patient, hvor ofte tandrensningen bør gentages. Dårlige tænder bør altid bortopereres, da de giver smerter – også selvom du ikke altid kan se det på dyret.​

Inden tandudtrækning/tandoperation tages der et røntgenbillede af de dårlige tænder, så vi ved præcis hvilken metode, der fjerner tanden bedst. Oftest tages også et billede efter operationen, så vi er sikre på, at der ikke er tandrester tilbage i kæben.

Tandrøntgen bruges også til vurdering af tænder, der umiddelbart ikke ser dårlige ud, men som kan have sygdomme i tandroden – eks. tænder, hvor spidsen er knækket af.​ Gennem vores tandrøntgen vurderer vi forudsætningerne for tandrens kat.

Alle dyr bedøves inden tandbehandling

Vi har digital fremkaldelse af vores røntgenbilleder, så man nemt kan vurdere tændernes tilstand og stille diagnoser. Vi sørger selvfølgelig for at tandrens af hunde og katte foregår smertefrit.​

Bestil tid til tandbehandling

Vil du vide mere om dit kæledyrs tænder, er du velkommen til at kontakte os. Hvis du vil bestille en tid til et tandeftersyn, tandrens eller tandbehandling, så er du mere end velkommen til at ringe til os på telefon 32 55 38 47. Vores dyrlæger kan træffes på alle hverdage mellem kl. 08:00 og 09:00, og øvrige personale træffes i hele vores åbningstid, hvor det er muligt at bestille tid.

Kontakt os på

32 55 38 47
×
Menu
Ring op
Book