Som følge af ridemæssige problemer udføres der næsten dagligt undersøgelser af hals og ryg.
Formålet med disse undersøgelser er at af- eller bekræfte smertebetinget adfærd.
Der forekommer en lang række forskellige og mulige årsager til rygsymptomer:
- Primære og sekundære muskelspændinger.
- Knoglerelateret smerte, kissing spine, facetled, spondylose
- Halthed
- Eksteriør
- Ridning
Hals- og rygregionen er en af de mere komplicerede og komplekse regioner som følge af de mange forskellige strukturer samt det rent diagnostiske sværere tilgængelige område.
Hals, ryggen og kryds undersøges i første omgang for muskelfylde, fleksibilitet og tegn på unormale muskelspændinger. Disse forhold undersøges yderligere ved mønstring og longering, hvor hele hestens bevægelsesmønster indgår i denne vurdering.
Da halthed kan være den primære årsag til rygproblemer undersøges hestens lemmer for halthedsudløsende tilstande, ligesom der ved mønstring, longering samt ridning tjekkes for halthed.
Hestens bevægelse vurderes i skridt og trav på et fast og plant underlag, hvor dyrlægen undersøger grundigt for taktfasthed, halthed og bevægelsesforstyrrelser. Ved mønstring såvel som ved longering iagttages samtidig hestens smidighed. Bøjeprøver af tå (hov-, kron- og kodeled) udføres på forben samt bøjeprøve tå, has og knæ på bagben. Ved bøjeprøve stresses lednære strukturer, således at lavgradige haltheder træder tydeligere frem.
Hesten undersøges herefter i longe på begge volter i skridt, trav og galop, hvor hesten igen undersøges grundigt for taktfasthed, halthed og bevægelsesforstyrrelser. Under longering vurderes hestens bevægelsesmønster i alle tre gangarter og ligesom bevægelser af hoved, hals, ryg og hale iagttages nøje for unormale forhold.
Det anbefales altid, at ejer medbringer sadeltøj til evt. ridning af hesten.
Yderligere undersøgelser kan være røntgen, scanning samt bedøvelser af udvalgte områder i ryggen.