Skip to main content
+45 58 85 54 99

Nytårsangst

Det er ikke kun hunde og kattene som oplever angst når det nye år skal til at skydes i gang. Det kan også være stressende for ejere at se deres kære have det dårligt. Vi har gode råd til hvordan I kommer bedst muligt igennem nytåret.

Overskrift

Er din hund eller kat bange for lyde? Så kom ned og få en snak med os, så vi har mulighed for at hjælpe dit dyr bedst muligt.

Fyrværkeri kan være en overvældende oplevelse. Flot, spændende og fascinerende for de fleste, men for mange hunde og katte er oplevelsen skræmmende. Tegn på angst kan være: Uro, ørerne tilbage, rysten, piven, halsen.

En mulighed er fodertilskuddet Zylkène og Kalm, som kan anvendes gennem hele december. Det kan give mere ro og mindre utryghed.

Vi kan også tilbyde andre receptpligtige midler til at dæmpe fra mild til svær angst.

Der er også nogle gode råd til hvad du selv kan gøre (uden medicin) forat hjælpe dit kæledyr op til nytårsaften:

Aktiver hunden eller katten om dagen, mens det er lyst og inden der bliver skudt af. Så er der en naturlig træthed senere på dagen og dyret får lettere ved at finde ro.

Giv gerne dit kæledyr et lækkert tyggeben eller andet, for at holde den beskæftiget og have noget hyggeligt at tage sig til.

Giv dit kæledyr et gemmested eller rum hvor det kan føle sig i sikkerhed. Det skal være et sted, hvor der er så meget fred og ro som muligt. Gerne et sted den godt kan lide at være. Husk dyret kan både være bange for lysglimtene og lydene. Rul gardinerne ned og sæt gerne stille musik på, hvis dit dyr er vant til musik. Hold katte og hunde inde nytårsaften.

Kontakt os på

58 85 54 99

eller skriv til os på
kontakt.goerlev@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op