Hvor tit skal min kat vaccineres?
Vær opmærksom på at det især er unge og gamle katte, der rammes hårdest når der er sygdomme i området. Det er derfor vigtigt at holde dem beskyttet mod sygdom.
Det er også vigtigt at beskytte katte med smittekontakt til andre katte (i f.eks. pensioner, udstillinger og udekatte).
I Danmark vaccineres de fleste katte mod kattesyge og katteinfluenza, evt. også mod chlamydia og leukemi. Et standard vaccinationsprogram består af 2 basisvaccinationer når katten er 12 og 16 uger gammel. Derefter anbefales en årlig revaccination.
Vi hjælper gerne med rådgivning hvis du vil vide mere om hvilke vacciner vi anbefaler til netop din kat.
Hvis du får din kat vaccineret hos os sender vi dig en indkaldelse når det er tid til den næste vaccination.
Hvis din kat skal til udlandet skal den have et pas og en rabies vaccine. Du kan se mere under “Udlandsrejse med kæledyr”
Det er også en god ide at undersøge om det land du skal til har mange flåter eller andre indvoldsorm end herhjemme. Spørg endelig på klinikken hvis I har spørgsmål.
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om hund, kat, fugl, hest eller mere eksotiske dyr.
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik