Massage til hunde

Priser
Alle priser er inkl. moms
Opstart af massage 572,50 kr.
Opfølgning massage 401,50 kr.
Massage 3-turskort 1.083,50 kr.
Massage 5-turskort 1.705,50 kr.
Massage 10-turskort 3.009,50 kr.
Der tages forbehold for prisændringer samt trykfejl
Hvorfor massage?
Hundemassage påvirker ikke kun hundens fysiske velbefindende, men i allerhøjste grad også det psykiske. Hundens krop er som mennesket, opbygget af knogler, muskler, sener, ledbånd mm. Din hund kan også være småskadet, overbelastet, stresset, spændt i musklerne eller tynget af alderdom.
Massage og berøring øger blodgennemstrømningen i vævet, og fjerner ophobede affaldsstoffer fra muskelvævet. Dermed forbedres bevægeligheden i muskler og led og hundens muskelmasse opbygges. Massage kan bruges til at løsne op for muskelspændinger samt opstramme slappe muskler. Massage bevirker, at der er mindre risiko for muskel-, led- og sene-problemer og ældre hunde vil kunne bevæge sig bedre. Desuden kan massagen virke afstressende. Massage kan bruges som welness-massage, der øger hundens velvære, klargøring til sportsbegivenheder som agility, løb, konkurrence eller leg. Samtidig bruges det i forbindelse med genoptræning efter skader.
Massage styrker immunsystemet og virker smertelindrende, da kroppen udskiller endorfiner, som er kroppens naturlige morfinstof.
Hvordan ved man hvornår hunden trænger til massage?
Fysiske tegn på muskelspændinger kan være, at hunden halter, er lidt stiv i benene efter at have ligget, ikke vil berøres, ikke vil hoppe op, gå på trapper eller arbejde som den plejer.
Spændinger medfører ofte smerter, hvilket også kan vise sig som aggressivitet, depression, nervøsitet eller mindre appetit.
Hvilke hunde kan have gavn af massage?
Massage er til ALLE hunde, uanset race, størrelse, alder og anvendelse.
Hunde med gigt, fx albue-, hofteledsdysplasi, slidgigt, diskusprolaps osv. – vil altid have god gavn af massage, men generelt giver massage en gladere hund med øget velvære og ro i sindet.
Arbejdeshunde såsom jagt, trænings eller brugshunde har ofte meget spændte bagben og skuldre. Derved begynder de også at spænde i ryggen og andre steder. Disse hunde vil også have stor gavn af behandling, og gerne regelmæssigt for at holde spændinger nede.
Ved arbejdshunde anbefales der også opvarmningsmassage og evt. udstrækning efter endt arbejde.
Når skaden er sket
Praktiske oplysninger
- Husk at hunden SKAL være luftet inden massagen
- Hunden skal være velsoigneret