Ormebehandling

Er orm hos hund og kat almindeligt?

Stort set alle hunde og katte bliver på et tidspunkt i deres liv smittet med orm, især hvalpe, killinger og diegivende dyr er udsatte for orm. Næsten alle hvalpe smittes allerede i fosterstadiet med ormelarver, og de fleste killinger smittes via modermælken. Unge og voksne dyr har også af og til orm.

Hvilke indvoldsorm har min hund og kat?

Der findes to hovedgrupper af orm henholdsvis rundorm (herunder spolorm, hageorm, piskeorm, lungeorm) og bændelorm. De vigtigste indvoldsorm hos både hund og kat er spolorm. Bændelorm er meget almindelig hos kat men ses mindre hyppigt hos hund. Der ses oftest kombinerede infektioner med begge ormearter.  Piskeorm ses hos hund men ikke hos kat. Hageorm er ikke så almindelig hverken hos hund eller kat. Både hund og kat kan også smittes med hver deres lungeorm, og især de senere år ses hunde med fransk hjerteorm.

Kan jeg se, om dyret har orm?

Der kan være synlige tegn på, at dit kæledyr har orm, typisk ses bændelorm i afføringen, mens rundorm ses i opkastet. Mange arter af orm kan imidlertid ikke ses med det blotte øje, og her må dyrlægen stille diagnosen under mikroskop. Hunde og katte udskiller imidlertid ikke ormene hele tiden, så det er ikke ualmindeligt, at der forekommer falske negative prøver. Der skal ofte flere prøver til for, at man kan være sikker på, at dyret ikke har orm.

Der kan også være fysiske tegn på, at dyret har orm f.eks.:

• Diarre og opkast
• Dårlig trivsel og nedstemthed
• Rund, tyk mave
• Tør, kedelig og glansløs pels
• Hoste
• Vægttab

Hvordan behandler jeg orm hos min hund eller kat?

Ormemidler til hund og kat er receptpligtige, og dyrlægen skal derfor have stillet en diagnose for at behandling kan påbegyndes. Ormemidler er gjort receptpligtige pr. 1/8.1999 for at undgå at der udvikles resistens mod de ormemidler, der findes på markedet. Der findes forskellige ormemidler alt efter hvilke orm, der påvises og hvilken alder, dyret har.

Behandling mod orm er i langt de fleste tilfælde uhyre effektivt, og efter endt behandling er dyret sygdomsfrit. Der er dog ingen langtidseffekt af præparaterne, og dyret kan således smittes igen dagen efter endt behandling.

Kan jeg forebygge, at dyret får orm?

Det er ikke muligt at give forebyggende behandling mod orm som f.eks. ved lopper.

En stor smittekilde er andres dyrs efterladenskaber, og det er derfor vigtigt, at dyr ikke snuser eller æder artsfællers efterladenskaber. Smådyr som f.eks. fugle, mus, insekter og snegle er også smittekilder. Det er imidlertid ikke muligt at forhindre din hund eller kat i at fange og æde disse smådyr, da det ligger i hundens og kattens natur at jage. Men hvis din hund og kat ofte æder smådyr, skal du være ekstra opmærksom og eventuelt jævnligt aflevere afføringsprøver fra dit dyr til din dyrlæge. Desuden kan bændelorm overføres via lopper, så hvis du sørger for at holde dit dyr loppefrit, hindrer du overførsel af en bestemt type bændelorm.

Kan jeg selv blive smittet med orm?

Menneskets indvoldsorm er ikke de samme som hundens og kattens, men det kan alligevel ske at du bliver smittet. Larverne kan sjældent udvikle sig til voksne orm, og smitten giver normalt ikke anledning til sygdom. I sjældne tilfælde kan det give sygdom, idet larverne foretager vandringer i menneskets krop. Smitte sker ved tæt kontakt til dyrets afføring, og derfor bør sandkasser tildækkes, så små børn, som sutter på fingrene, ikke kommer i kontakt med efterladenskaber.

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis

• du har set indvoldsorm fra din hund eller kat.
• din tæve eller hunkat skal have hvalpe/killinger. Hvalpe og tæven bør behandles inden 3 ugers alderen og genbehandles hver 14. dag, til de kommer til nyt hjem. Killinger og morkatten bør behandles fra 4-ugers alderen og hver 14. dag, til de kommer til det nye hjem
• du skal ud og rejse med din hund eller kat.
• dit dyr tidligere har haft orm eller spiser smådyr. I så tilfælde bør du jævnligt indlevere afføringsprøver til undersøgelse for orm.

Hunde, der luftes i snor, og indekatte behøver oftest ingen behandling.