Tilbage til vetgruppen.dk – Akut brug for hjælp? Ring 74 74 54 00

Vaccination af kat

Hvorfor skal min kat vaccineres?

Katten skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling overfor. Når katten er vaccineret, danner katten selv antistoffer mod de sygdomme, den er vaccineret imod.

Det er vigtigt, at katten er sund og rask, når den skal vaccineres, så dens immunsystem kan svare på vaccinen. Syge katte vaccineres som hovedregel ikke.

En lille procentdel af de vaccinerede katte kan udvikle reaktioner efter vaccinationen, såsom forbigående feber, opkastning, manglende appetit og/eller nedstemthed. Symptomerne forsvinder sædvanligvis inden for 24 timer. Der kan af og til ses en lokalreaktion på injektionsstedet med hævelse, smerte, kløe eller hårtab.

Katte kan blive syge trods vaccinationen, hvis de udsættes for massiv smitte eller er syge/stressede  i tiden omkring vaccinationen. Sygdom hos vaccinerede dyr forløber dog oftest mildt.

Hvad skal min kat vaccineres mod?

Det er i dag muligt at vaccinere katte mod katteinfluenza, kattesyge, katteleukæmi og rabies.

Katteinfluenza skyldes i langt de fleste tilfælde herpesvirus eller calicivirus men chlamydia, mykoplasmer og andre vira kan også være involveret. Symptomerne er feber, øjenbetændelse, næseflåd, nysen og evt. lungebetændelse og betændelse i mundhulen. Alle katte er modtagelige men oftest er katte mellem 3-6 måneder hårdest ramt. I de fleste tilfælde er det ikke en dødelig sygdom men katten kan risikere at blive bærer af sygdommen. Smitte sker ved direkte kontakt mellem katte, men kan også ske gennem luften.

Kattesyge kaldes også panleukopæni og skyldes et parvovirus. Sygdommen rammer især katte under 1 år, men alle katte er modtagelige. Symptomerne  er høj feber, stærkt påvirket almentilstand, diarre, opkast, flåd fra næse og øjne og dehydrering. Sygdommen forløber ofte eksplosivt og med høj dødelighed. Smitte sker ved direkte kontakt mellem katte, men kan også ske ved kontakt med afføring fra en inficeret kat.

Katteleukæmi skyldes et virus, der hedder felin leukæmi virus (FeLV). Virus ødelægger de hvide blodlegemer og kan samtidig give anledning til kræft og blodmangel. Symptomerne er blodmangel, nedstemthed, vægttab, diarre, hævede lymfekirtler og udbrud af diverse sygdomme. Der er ingen behandling mod sygdommen. Smittevejen er tæt kontakt mellem katte dvs. soignering og slikning men også ved bid. Virus kan også overføres til fosteret fra en inficeret drægtig hunkat.

Rabies (hundegalskab) skyldes et virus, der forekommer som klassisk rabies eller flagermusrabies. Symptomerne er kramper og ændret adfærd, og sygdommen er dødelig. Den smitter kun ved direkte kontakt fra dyr til dyr gennem bid.
Sidste tilfælde af klassisk rabies blev fundet i Danmark i 1982, så i Danmark findes rabiesvirus kun i flagermus, og smitte fra flagermus til andre dyr er meget sjælden. Kommer dit dyr i kontakt med flagermus, bør du kontakte din dyrlæge, som vil vaccinere dit dyr mod rabies. Rabiesvaccination er et krav, hvis man skal rejse til udlandet.

Hvor ofte skal jeg vaccinere min kat?

For at vedligeholde kroppens modstandskraft overfor de førnævnte sygdomme, bliver man nødt til at revaccinere med mellemrum, da mængden af antistoffer i blodet falder, som tiden går. Katte reagerer individuelt på vaccinen, og kattene reagerer også forskelligt med at danne antistoffer imod forskellige sygdomme. Vaccination mod herpesvirus, calicivirus og chlamydia holder 1 år, mens kattesygevaccinen holder 3 år. Derfor anbefales for de fleste vacciners vedkommende årlig revaccination.

Følgende forhold vil have indflydelse på kattens evne til at danne antistoffer i forbindelse med en vaccination:

  • Kattens alder: killinger og ældre katte har et nedsat immunforsvar
  • Kattens fodring betyder meget for kattens sundhedstilstand og evne til at danne tilstrækkelige antistoffer
  • Kattens helbred og medicinering har også stor indflydelse på immunstatus
  • Drægtige og diegivende hunkatte har nedsat immunstatus

Kattens miljø spiller også en væsentlig rolle, når man skal vurdere kattens risiko for at komme i kontakt med sygdommene. Eksempler på miljøer med højt smittepres, hvor mange katte med forskellig baggrund bringes sammen er:

  • Katte som opholder sig i katterier
  • Kattepensioner
  • Udstillinger
  • Udekatte, som møder ikke-vaccinerede katte

Hvornår skal jeg vaccinere min killling?

Killinger modtager antistoffer mod forskellige sygdomme fra deres mor. De kaldes maternelle antistoffer. De bevarer deres virkning indtil killingen er 11-15 uger. Killinger kan vaccineres ned til 8 ugers alderen, men er moderkatten vaccineret inden parringen, kan man med fordel vente med at vaccinere killingerne til 12-ugers alderen. Killinger skal altid vaccineres to gange med en måneds mellemrum. Det kaldes en basisvaccination. Derefter skal killingen vaccineres 1 år efter anden basisvaccine.

Hunkatte, som ikke er regelmæssigt vaccineret, bør vaccineres inden parringen, så antistofniveauet ligger højt på fødselstidspunktet.  På den måde er killingerne tilstrækkelige beskyttet af antistoffer fra moderen, indtil de er 11-15 uger.

 

Aabenraa Dyrehospital
Vestvejen 170-172
6200 Aabenraa


Tlf: 74 74 54 00
Email: kontakt.aabenraa@vetgruppen.dk

Åbningstider

Mandag 08.00 - 16.30
Tirsdag  08.00 - 16.30
Onsdag  08.00 - 16.30
Torsdag 08.00 - 17.30
Fredag   08.00 - 16.30

Følg os
FIND VEJ

VETgruppen

VETgruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik

Cookie- og privatlivspolitik
×
Menu
Ring op
Skriv