Over halvdelen af alle hunde og katte har problemer med tænderne. Den mest almindelige tandlidelse hos hunde og katte er tandkødsbetændelse. Det er en betændelsestilstand i tandkødet, som bliver rødt, hævet og ømt typisk langs tandkødsranden. Det opstår ofte i forbindelse med tandsten.
Tandsten opstår ved at bakterier, foderrester og spyt blandes og danner en hvid belægning på tænderne kaldet plak. Hvis plakken ikke fjernes ved f.eks. tandbørstning, forkalkes den, og der dannes tandsten. Tandsten, som får lov til at sidde over længere tid og i større og større mængder, resulterer i betændelse af tandkødet. Betændelsen kan strække sig helt ned til tandroden og kæbeknoglen, hvorved der opstår dybe tandkødslommer og med tiden udvikles parodontose. Parodontose medfører, at tænderne løsnes fra knoglen.
Symptomerne på tandkødsbetændelse er:
Dog skal man som ejer være meget opmærksom på, at dyrene ofte skjuler deres problemer. Selv dyr, som ejer ikke mener har ondt, kan have smerter fra tænderne. Derfor er det meget vigtigt med det årlige sundhedstjek hos dyrlægen, hvor også tænderne og mundhulen undersøges nøje. Ofte viser det sig cirka 14 dage efter en tandbehandling af f.eks. en brækket tand, at hunden eller katten liver meget op og opfører sig, som den var flere år yngre.
Hvis tandkødsbetændelsen er opstået som følge af tandsten, skal tænderne renses. Dette foregår under fuld bedøvelse.
Hvis tandkødsbetændelsen kun er overfladisk og samtidig opdages og behandles tidligt, bliver hunden næsten altid fuldstændigt helbredt, men der er risiko for, at problemet genopstår. Hvis der er dybere betændelse med angreb af tændernes fæstne, kan det kræve en mere drastisk behandling og være nødvendigt at fjerne en eller flere tænder. I disse tilfælde er det nødvendigt at tage et røntgenbillede for at vurdere, hvordan tændernes rødder ser ud.
Hvis tandkødsbetændelsen forbliver ubehandlet gennem længere tid, kan bakterierne vandre over i blodbanen og sprede sig til indre organer hyppigst hjerteklapper, nyrer og lunger. Spredningen medfører funktionsforstyrrelse af disse organer og kan være vanskelig eller umulig at behandle.
Langt den hyppigste årsag er, at dyret bruger sine tænder for lidt, da hunde og katte fra naturens side er skabt som et rovdyr med tænder, der kan flænse og tygge i f.eks. knogler, hud og råt kød. Derved renses tænderne ikke for belægningen af plak.
Andre forhold der kan spille en rolle for udvikling af tandkødsbetændelse er:
Mange katte har en særlig lidelse i tænderne, der kaldes for neck lesions eller FORL (feline odontoclastic resorptive lesions). Det er en form for huller i tænderne, der begynder på ydersiden af tænderne under tandkødsranden. En, flere eller alle tænder kan være angrebet.
Katten har ofte udtalte smerter pga. denne lidelse, men er god til at skjule det. Alle katte kan få lidelsen, men specielt racekatte er prædisponerede.
Diagnosen stilles efter nøje tandundersøgelse, oftest i fuld bedøvelse. Ideelt tages røntgenoptagelse af samtlige tænder. Den eneste mulige behandling er at trække de angrebne tænder ud. Det er undertiden nødvendigt at trække samtlige tænder ud, hvis alle er angrebet. Det betyder nogle gange, at fodertypen skal ændres, men katten kan sagtens leve et normalt liv i hel eller delvis tandløs tilstand.
Mandag 08.00 – 16.30
Tirsdag 08.00 – 16.30
Onsdag 08.00 – 16.30
Torsdag 08.00 – 17.30
Fredag 08.00 – 16.30
VETgruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik