Vi er utrolig taknemlige for alle vores henvisende kollegaer, der dagligt udviser os tillid ved at henvise deres klienter og patient til os.
Det er en tillid som både gør os stolte og driver os hver dag i at yde vores absolut bedste.
Vi garanterer naturligvis altid at henviste eller akutte patienter sendes tilbage efter endt behandling, hver gang.
Vores særlige kompetencer
-
- Ortopædi
- Hudklinik for hund og kat
- Avanceret billeddiagnostik, bl.a. CT, endoskopi, ultralyd og røntgen
- Minimal invasiv kirurgi ved hjælp af flouroskopi. eks. PDA & pulmonær stenose.
- Laparoskopisk biopsi og sterilisation
- Kardiologi ved Hjerteklinikken
- Avanceret bløddelskirurgi
- Rehabilitering og Fysioterapi
- Intern medicin
- Onkologi – Bl.a. ved OnkoVet Anette Lund
- Akut medicin / døgnvagt
- BOAS m. laser eller traditionel kirurgi
- Tandbehandlinger bl.a. VTO, rodbehandlinger og kroneforlængelser.
Om os
Birkerød Dyrehospital er et moderne og højt specialiseret dyrehospital, hvor alle henvisninger foregår i tæt kommunikation med den henvisende dyrlæge.
Vi sætter en ære i kommunikation og vil derfor altid fremsende en fyldestgørende journal indeholdende videreplan, prøvesvar, røntgenbilleder mm. således at kontroller, anden behandling, operation eller udredning kan fortsættes på egen dyreklinik.
I de følgende afsnit dykker vi ned i nogle af vores mange fagområder
Intern Medicin:
Vores internmedicinske afdeling råder over et stort in house laboratorie, digital røntgen, tre high-end ultralydsscannere, udstyr til skopier samt moderne CT-skanner. Hospitalet er døgnbemandet og har indlæggelse med særskilt isolationsstald. Vores dygtige medicinere sørger for at I og jeres patienter får en tryg og professionel behandling.
Ortopædi:
Vores erfarne orto-team tilbyder stort set alle avancerede orthopædiske indgreb, herunder knækirurgi, albuekirurgi, hoftekirurgi, frakturbehandling, artrodeser, rygkirurgi, artroskopi mm. Vi har mulighed for indlæggelse over flere dage samt genoptræning.
Vores moderne 64 slice CT skanner, sikrer optimale billeder med den største detaljegrad.
Kardiologi:
Nathalie Kiessling har en masteruddannelse fra European School for Advanced Veterinary Studies (ESAVS) og er en del af ekkogruppen, hvor hun screener for arvelige sygdomme. Nathalie foretager skanninger på Birkerød Dyrehospital. og kan tilbyde ultralydsscanning af patienter lokalt på jeres klinik.
På vores afdeling på Birkerød Dyrehospital kan vi, som de eneste i Danmark, også tilbyde interventionel kirurgi f.eks. PDA, pulmonær stenose og tracheal stent via fluoroskopi.