Kiropraktik på hest

Kiropraktik kan være en stor hjælp til heste med større eller mindre bevægelsesforstyrrelser eller asymmetrier. Vi udfører både kiropraktik i udekørende praksis og på klinikken

På Kasernens Hesteklinik tilbyder vi kiropraktisk behandling for heste

På Kasernens Hesteklinik har vi en dyrlæge, der er IAVC certificeret i veterinær kiropraktik. Dette er Bjarne Rode. Der udføres både kiropraktik i udekørende praksis og på klinikken. Kiropraktik kan både anvendes som en del af et behandlingsforløb, fx i forbindelse med genoptræning, men det kan også stå alene.

Som kiropraktor arbejder man med mobilisering af led inden for dets normale bevægelsesområde. En kiropraktors fokus er at genoprette leddenes og nervesystemets
normale funktion. Det er en kontrolleret justering af et led, der har nedsat bevægelighed i en eller flere retninger for herved at genskabe den normale bevægelighed. Yderligere vil hestens nervesystem også ofte være påvirket af låsninger især i hestens ryg- og halshvirvler, og nerverne kan herved blive klemt, hvis ikke disse led fungerer optimalt.

En kiropraktisk behandling starter med en grundig samtale omkring de observationer, du har gjort dig om hestens problem. Derefter vil vi gerne se hesten blive longeret, mønstret og/eller redet – på denne måde kan vi vurdere hestens bevægelsesmønster. Hesten undersøges yderligere både mht. nervesystemets funktion, samt leddenes bevægelighed og symmetri, og der behandles hvor nødvendigt med kiropraktiske teknikker.

Kiropraktik kan være en stor hjælp til heste med større eller mindre bevægelsesforstyrrelser eller asymmetrier. Kiropraktik kan dog ikke gå i stedet for fx en halthedsundersøgelse, og kiropraktik kan ikke kurere primære problemer i fx hestens ben. Det er derfor en fordel, at kiropraktoren også er uddannet dyrlæge, så der kan laves en kvalificeret vurdering af hesten som helhed.

Kiropraktik kan også bruges til at holde præstationshesten ved lige, så skader og overbelastninger herved forebygges, og hesten får et højere sundhedsniveau og kan yde optimalt. Det kan yderligere anvendes som restituerende behandling efter konkurrence. 

Kontakt os på

57 64 10 33

eller skriv til os på

TILMELD DIG
VORES NYHEDSBREV

Design Escapes

VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.

Kasernens Hesteklinik

ÅBNINGSTIDER

Mandag

8.00 - 16.00

Tirsdag

8.00 - 16.00

Onsdag

8.00 - 16.00

Torsdag

8.00 - 16.00

Fredag

8.00 - 15.00

Vi har 24/7 døgnvagt - alle årets dage. Læs mere under vagt her

×
Menu
Ring op