Skip to main content

Øjenundersøgelse

Ved at kunne diagnosticere og behandle forskellige lidelser i hestens øjne, kan vi hjælpe med at bevare hestens syn og dermed sikre dens evne til at orientere sig i omgivelserne og udføre de opgaver, som kræves af den som en sports- eller arbejdshest.

Vigtige øjenlidelse hos heste og deres behandling

At kunne se sine omgivelser og orientere sig er vigtig for hesten men også for dig som rytter. Hesten er et flugt- og byttedyr, hvorfor øjnene er placeret på siden af hestens hoved. Dette gør at hesten har en meget bred synsvinkel, men gør dermed også, at øjnene er særligt udsat for traume. Der findes mange forskellige lidelse, som kan ramme hestens øjne. Vigtige symptomer at holde øje med er flåd fra øjet, at øjet knibes sammen, rødme, hævelse, synlige forandringer på hornhinden eller i øjet, en lille stregformet pupil samt nedsat syn. Det hyppigste lidelser vi ser er tilstoppede tårekanaler samt hornhinde sår, uveitis (betændelse i regnbuehinden) samt katarakt (proteinnedslag i linsen, hvilket mindsker mængden af lys, der kan komme igennem, og derved nedsætte hestens syn).

En bedøvet heste samt et mørkt lokale er essentielt for at kunne foretage en grundig øjenundersøgelse. Behandlingen afhænger af lidelse, men består som oftes af øjendråber i forskellige kombinationer.  I enkelte tilfælde kan øjet have taget så meget skade, at eneste alternativ tilbage er at fjerne øjet. Dette kan lyde som en stor operation, men er egentlig et mindre indgreb, der kan foretages stående. Heste klarer sig generelt godt med kun et øje, og de fleste vænner sig hurtigt til det mindskede synsfelt. Mange kommer tilbage til fuldt træningsniveau. Andre typer af øjenkirurgi inkluderer fx skadede øjenlåg, tumorfjernelse, samt entropion hos føl, hvor nederste øjenlåg er rullet indad.  
Det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis man oplever symptomer på øjenskader. I er altid velkomne til at ringe, hvis I har spørgsmål.

Kontakt os på

57 64 10 33

eller skriv til os på

×
Menu
Ring op