Tilbage til vetgruppen.dk – Akut brug for hjælp? Ring 73 70 67 02

Adfærdsbehandling af katte

Hvad gør jeg, hvis min kat har et adfærdsproblem?

Problematisk adfærd hos katte kan være til stor gene for ejerne. Man skal være opmærksom på sin kat, hvis der pludselig sker ændringer i dens adfærd. Smerte eller anden sygdom er ofte årsagen til adfærdsændringer. Derfor skal katten i mange tilfælde tilses af en dyrlæge, inden det er hensigtsmæssig at bestille en adfærdskonsultation.

Du vil som ejer blive bedt om at udfylde et spørgeskema. Spørgsmålene skal give indblik i kattens baggrund og årsagen til henvendelsen. Skemaet returneres til Fagveterinærsygeplejerske Clara van der Ploeg og herefter aftales der tid til en adfærdskonsultation. Konsultationen kan både foregå på klinikken og i hjemmet, dette afhænger af adfærdsproblemet.

Målet med konsultationen er at give ejer en forståelse for, hvorfor problemet er opstået og redskaber til at ændre adfærden. Efter konsultationen udarbejdes der en protokol med en plan for løsning af problemet. Denne sendes til ejer og efterfølgende laves der telefonisk opfølgning, og hvis det er nødvendigt, yderligere rådgivning.

Eksempler på problemadfærd:          

-        Urenlighed

-        Aggression

-        Stress

Som ejer skal man være indstillet på at et adfærdsproblem kan være tidskrævende og til tider frustrerende at få løst. Jo længere tid katten har haft problemet, jo sværere kan det være at løse. At løse problemet kræver engagement, tid og indsats fra ejer og at ændringer i rutiner i hjemmet og omgang med dyret ofte er en nødvendighed.

Nogle adfærdsproblemer er naturligvis mere vanskelige end andre. Men med en handlingsplan og engagement fra ejer kan man nå rigtig langt for at løse problemet.

Hvem er fagveterinærsygeplejerske Clara van der Ploeg?

Dyr har altid haft min store interesse og især hunde- og katteadfærd fascinerer mig. Som fagveterinærsygeplejerske i adfærd hos hund og kat, arbejder jeg med hunde- og katteadfærd i det daglige. Jeg har min daglige gang på Aabenraa Dyrehospital, hvor jeg tager mig af klienter med adfærdspatienter, hvad enten det er gode råd med på vejen eller adfærdskonsultationer. Jeg laver også adfærdsforebyggende arbejde såsom hvalpesocialisering, ”Før du køber kat/hund” konsultationer og afholder forskellige foredrag omkring adfærd hos hund og kat.

Hvad koster en adfærdskonsultation?

1 times konsultation og handlingsplan:  kr. 700,00

Tønder Dyrehospital
Håndværkervej 3
6270 Tønder


Tlf:  73 70 67 02
Email: kontakt.toender@vetgruppen.dk

Åbningstider

Mandag 08.00 - 16.00
Tirsdag  08.00 - 16.00
Onsdag  08.00 - 16.00
Torsdag 08.00 - 16.00
Fredag   08.00 - 15.00

Følg os

VETgruppen

VETgruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik

Cookie- og privatlivspolitik
×
Menu
Ring op
Skriv