+45 73 70 67 02

Sterilisation af kat

Hvad er sterilisation?

Sterilisation af kat er en operation, hvor dyrlægen fjerner enten udelukkende æggestokke eller både æggestokke og livmoder hos hunkatten. Dermed fjernes kattens evnen til at producere ægceller og det hunlige kønshormon østrogen, og man hindrer altså katten i at komme i løbetid og i at få killinger. Fællesbetegnelsen for kastration og sterilisation er neutralisation. En ikke-steriliseret hunkat kaldes en intakt hunkat.

Hvordan foregår min kats løbetid?

Hunkattens løbetid varer 6-8 dage og kan forekomme med 2-3 ugers mellemrum året rundt, men med størst kønslig aktivitet fra januar til oktober. Når hunkatten kommer i løbetid ændrer den adfærd, idet den bliver meget kælen og urolig, jamrer sig, ruller sig og løfter halen til siden.

Hvorfor skal mit kat steriliseres?

En stor del af en intakt hunkats adfærd kan være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis den skal leve som familiekat. Hunkatte, der kommer i løbetid mange gange om året, kan være meget frustrerede og forvirrede over hormonernes indvirkning, og det er samtidig en belastning for ejeren. Desuden ses ofte uønskede killinger, som kan være svære at komme af med, og derfor ofte ender med at blive aflivet. En hunkat kan få 3-4 kuld killinger om året.

Der er en række fordele knyttet til sterilisation af hunkatten:

  • Det forhindrer sygdomme i livmoder og æggestokke som f.eks. livmoderbetændelse
  • Katte steriliseret inden 6 måneders alderen har 7 gange mindre risiko for udvikling af knuder i mælkekirtler sammenlignet med intakte hunkatte.
  • Smitterisikoen med dødelige sygdomme som katte-AIDS og katteleukæmi nedsættes, da disse sygdomme overføres ved bid og seksuel kontakt.
  • Katten kan samtidig øretatoveres, når den alligevel er i narkose.
  • Sterilisation er billigere i længden sammenlignet med p-piller.

Bivirkninger ved sterilisation:

  • Steriliserede katte har lettere ved at blive overvægtige end ikke-steriliserede hunkatte, men det problem kan løses med passende fodring og motion. Det er beregnet, at kattens basalstofskifte nedsættes med 20 % og en tilsvarende nedsættelse af foderet er derfor passende, eller man kan fodre med et kalorielet foder.
  • Din kat skal gennemgå en operation under fuld bedøvelse, men for en sund og rask kat er det ikke et problem. Katten bliver bedøvet og smertedækket, så den ikke oplever væsentlig ubehag i forbindelse med en operation.

Hvornår skal min kat steriliseres?

Hunkatten er kønsmoden i 6-10 måneders alderen afhængig af årstid og race. Det anbefales derfor at få din kat steriliseret inden 6 måneders alderen. Der er ikke konstateret nogen bivirkninger ved tidlig sterilisation af hunkatte helt ned til 7 ugers alderen udover at deres rørknogler bliver lidt længere. Det vil sige, at de får lidt længere ben, da manglende tilstedeværelse af kønshormoner påvirker lukningen af knoglernes vækstzoner.

Hvordan foregår operationen?

Katten bedøves inden operationen og smertedækkes under og efter indgrebet. Æggestokkene og eventuelt livmoderen fjernes ved et snit i bugvæggen. Snittet er normalt 2-5 cm langt og lukkes med indvendige sting. Katten kommer sig hurtigt efter indgrebet, men bør holdes inden døre indtil såret er ophelet.

Tønder Dyrehospital
Håndværkervej 3
6270 Tønder


Tlf:  73 70 67 02
Email: kontakt.toender@vetgruppen.dk

Åbningstider

Mandag 08.00 – 16.00
Tirsdag  08.00 – 16.00
Onsdag  08.00 – 16.00
Torsdag 08.00 – 16.00
Fredag   08.00 – 15.00

Følg os

VETgruppen

VETgruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik

×
Menu
Ring op
Skriv