Vaccination til hund, kat og gnaver efter de gældende anbefalinger
De fleste kæledyrsejere er opmærksomme på, at deres hvalp eller killing skal vaccineres. Men behovet for vaccination stopper ikke, blot fordi dit kæledyr bliver ældre.
Vi vurderer altid behovet for vacciner ved det årlige sundhedstjek i samråd med dig. Men vær desuden opmærksom på krav til vacciner ved rejser, udstillinger og ophold i kennel og så videre.
Disse tre kernevacciner anbefaler vi hvert 3. år i forbindelse med sundhedstjek:
Hundesyge
Parvovirus
Leverbetændelse
Ud over kernevaccinerne kommer der tillægsvacciner efter behov. Dem vurderer vi ved det årlige sundhedstjek i samråd med dig og den seneste udvikling.
Har du en jagthund? Eller går du jævnligt tur med din hund i højt græs og ved marker og vådområder? Så anbefaler vi vaccine mod borrelia og leptospirose. Borrelia kommer via flåter, og som i værste tilfælde kan medføre nervebetændelse eller meningitis. Leptospirose er bakterier fra gnavere. Begge vacciner skal gives 1 gang årligt.
Tager du til hundetræning med din hund? Eller indlogerer du den i kennel eller hundepension? Så anbefaler vi vaccine mod kennelhoste. Det er en smitsom infektion i luftvejene. Flere kenneler kræver, at din hund er vaccineret mod kennelhoste. Denne vaccine skal gives 1 gang årligt.
Skal du have din hund med på ferie? Så anbefaler vi vaccination mod rabies. Går turen sydpå til lande i Middelhavsområdet, anbefaler vi desuden vaccination mod Leishmania. Leishmaniaparasitten overføres med sandfluen og kan forårsage hudproblemer, påvirke de indre organer og i værste tilfælde være dødelig. Vaccinationen skal påbegyndes senest 10 dage før afrejse.
Disse tre kernevacciner anbefaler vi hvert år i forbindelse med sundhedstjek:
FCV (Feline Calici Virus)
FHV (Feline Herpes Virus)
FeLV (Katteleukæmi)
Vi anbefaler også vaccination mod FPV (Feline Panleukopenia Virus) hvert 3. år. Det er en aggressiv virussygdom, der angriber mave og tarm og resulterer i hurtig død.
Jeg sætter stor pris på, at de altid tager sig god tid – både til mig og mine dyr. Man er ikke bare en i rækken, og det giver mig tryghed. Og så er der bare en rigtig rar stemning og god kemi. Når jeg går ud af døren igen, ved jeg, at vi begge har fået den bedste behandling.
– Helle Jørgensen, katteopdrætterJeg kender ingen dyrlæger, der er så grundige som dem. Overhovedet. De konfererer altid med hinanden, så de udnytter de bedste kompetencer. De ringer også altid og briefer en undervejs, når man har et dyr indlagt – men også, når man er taget hjem. Det er altså bare god service!
– Gitte Møller, katteejerJeg føler, at både mine hunde og jeg er i centrum, når vi er der. De tager altid imod med en enorm ro og varme – også selvom det er en søndag morgen. De er dygtige og udviser en hensyntagen uden lige. De er simpelthen de mest kompetente dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der findes. Jeg vil anbefale dem til hele Danmark!
– Gitte Møller, hundeejerDæmningen 23,
7400 Herning
T: 7040 5040 (døgnåben)
E: kontakt.heden@vetgruppen.dk
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Herudover mod vagttillæg
Butik:
Mandag-Fredag kl. 08.00 - 17.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2022 VetGruppen | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik