Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
24/7 vagt telefon: 7040 5040
  • Du bliver (måske) mere intelligent af at have kæledyr

    At have et kæledyr er forbundet med åbenlyse fordele, hvis du spørger mig. Studier viser endda, at kæledyrsejere ofte har et bedre fysisk og psykisk helbred. Men vidste du også, at det er tegn på intelligens, når du taler med dit kæledyr?

Adfærd: Tal med dit kæledyr

Hvornår har du sidst talt med dit kæledyr?

Jeg indrømmer gerne, at jeg ofte taler med min hund, Alvin.
Han er ni år nu, så det er blevet til en del samtaler gennem årene.
Og ja, jeg ved godt, at vi ikke har samme sprog.
Faktisk er det kun envejskommunikation, vi fører…
Alligevel sætter jeg pris på vores samtaler.

Nu har jeg lige læst, at den amerikanske adfærdsforsker Nicholas Epley fra University of Chicago har påvist, at mennesker, der taler med kæledyr, er klogere end dem, der ikke gør det.

Det er da interessant forskning, ikke?

Tal med din hund, kat eller guldfisk

Nicholas Epleys studie viser, at det er ligegyldigt, om du taler til en hund, kat eller skildpadde for den sags skyld.

Adfærden bliver defineret som antropomorfisme – altså, at vi tillægger vores kæledyr menneskelige egenskaber.

Vi mennesker er sociale væsener, og vores hjerne fokuserer hele tiden på at skabe relationer. Det er derfor et grundlæggende naturligt instinkt at tale med dyr – og hvis du gør det, optræder du altså lidt klogere. Smart nok, ikke?

Vis din kærlighed til dit kæledyr med ord

Epley forklarer, at vi især har tendens til at antropomorfisere noget, som vi elsker. Det giver ret god mening, ikke?

Mange hundeejere oplever sikkert også, at deres hunde reagerer på ord og kommandoer. Med katte kan det nogle gange opleves sværere, da de ikke er flokdyr og har samme bånd til mennesket. Katte reagerer dog også på menneskers stemmer. Et studie har endda vist, at katte har op til 16 forskellige lyde, som de bruger til at kommunikere med. Som katteejer kender du sikkert også til de forskellige varianter af miav og prr, ikke?

Læs mere: What we understand about cats and what they understand about us

Egentlig behøver vi ikke forskningen til at fortælle os, at det er en god idé at have et kæledyr. Alligevel bekræfter undersøgelsen det blot endnu en gang – bare set fra en anden vinkel.

Betal regningen senere!

Vi tilbyder en attraktiv finansieringsordning. Ja, det hedder det med et fint ord. Faktisk er det blot et tilbud om, at splitte din regning op over flere måneder – uden ekstra omkostninger.

Læs mere om vores tryghedskonto

Det er let at skifte dyrlæge

Er du usikker på, om din dyrlæge giver dig den bedste og ypperste behandling? Så er det let at skifte dyrlæge til os. Book en tid på telefon 70405040. Så sørger vi for at rekvirere din journal hos anden dyrlæge.

 

×
Menu
Ring op
Mail