Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
24/7 vagt telefon: 7040 5040
  • Hvorfor spiser min hund græs – og er det farligt?

    De fleste hunde spiser græs i ny og næ. Men hvorfor gør de egentlig det? Og er det farligt? Det får du svar på her.

Er din hund understimuleret?

Som hundeejer har du sikkert bemærket, at din hund ikke altid nøjes med at stikke sin snude ned i græsset – nogle gange tager den også en bid af de saftige, grønne strå. Jeg bliver derfor ofte spurgt, om det er et tegn på, at hunden er syg eller dårlig. Det kan det være.

Mangler din hund fiber, vitaminer eller mineraler?

Det er meget udbredt, at hunde spiser græs som en del af deres naturlige adfærd. Din hund er oprindelig født til at finde føde på egen hånd i naturen og søger instinktivt det, som kroppen måske mangler.

Hvis din hund spiser græs, kan det være et tegn på, at den mangler vitaminer, mineraler eller fibre i sin kost. Derfor er det altid en god idé løbende at tjekke, om din hund får en optimal diæt.

Både hunde og mennesker er vanedyr, når det kommer til mad, og vi har typisk tendens til at forsætte med den kost, som vi synes fungerer. Men husk alligevel, at din hund løber gennem sine livsstadier syv gange så hurtigt som dig. Derfor er det vigtigt at sikre dig, at kosten hele tiden lever op til kroppens krav.

Har din hund dårlig mave?

Flere eksperter mener, at hunde spiser græs for at helbrede sig selv, når de har maveproblemer.

Har du oplevet, at din hund ændrer adfærd og pludselig spiser en enorm mængde græs og måske endda kaster op? Så kan det være tegn på ubalance i mave og tarm, men også mere alvorlige problemer som en inflammatorisk tarmsygdom eller gastrix reflux.

Kontakt derfor altid din dyrlæge, hvis din hund ændrer adfærd – også selvom det blot er øget spisning af græs. Her på dyrehospitalet i Herning kan vi blandt andet teste din hunds blod og få svar på, om den har inflammation eller andre lidelser.

Er din hund understimuleret?

For nogle hunde er det et fast ritual at tage en bid af græsset ude i haven eller på gåturen, uden at der er en dybere mening med det. I mange tilfælde skyldes det dog i virkeligheden, at de keder sig. Overvej derfor, om du giver din hund tilstrækkeligt med både fysiske og mentale udfordringer? Tjek også, om din hund spiser mindre græs, hvis du går flere ture – og omvendt.

Vi forhandler et bredt udvalg af hundelegetøj på dyrehospitalet, som udfordrer og aktiverer din hund. Spørg os endelig om råd – vores veterinærsygeplejersker er også uddannet i at rådgive dig om adfærd.

3 farer, der truer din hund i græsset

Det er ikke farligt, hvis din hund spiser en smule græs i ny og næ. I det hele taget kan der være god næring i de grønne planter – såfremt du er opmærksom på anbefalingerne og advarslerne ovenover.

Derudover er det vigtigt, at du er agtpågivende for risikoen for:

  • Forgiftning og indtag af pesticider og kemikalier fra gødning og lignende
  • Smitte med hjerte-lungeorm fra inficerede snegle, der har været forbi græsset
  • Smitte med borrelia, TBE og anaplasma, der bliver overført via flåter

Flåtsæsonen er blevet længere

Mange af mine klienter overvejer at drosle ned på forebyggelsen af flåter, når sommeren er ovre. Pas på med det.

Flåter er mest aktive forår, sommer og efterår, da de trives bedst i fugt og varme. Men med vores milde vintre bør du i princippet være opmærksom året rundt. Ind til der ikke har været nattefrost i en længerevarende periode, kan du ikke være sikker på at undgå de blodsugende dyr.

Man skønner, at hver anden flåt i Norden er smittet med borreliose. Sygdommen kan udløse feber, halthed, træthed, muskelsmerter og ledbetændelse. Men i værste fald kan din hund også få kroniske problemer med lever, nyrer og hjerte.

Der er flere muligheder til at forebygge angreb af flåter. Vidste du, at det er muligt at vaccinere din hund mod borrelia? Det er også kommet en tyggetablet på markedet. Fordelen ved den er, at den er let at give og ikke mindsker sin effekt, hvis du har en glad vandhund, der bader meget.

Kontakt os, hvis du vil høre, hvad der er mest optimalt til din hund.

Lars, Dyrlæge

Kender du vores Trygheds-Konto?

Du har mulighed for at splitte din regning op over ti måneder – uden ekstra gebyrer, omkostninger eller overraskelser med småt. Det eneste krav er, at din regning skal være på minimum 2000 kroner. Lyder både trygt og godt, ikke?

Læs mere om vores trygheds-konto

Har dit kæledyr forandret sig?

Ændret adfærd er ofte et klassisk symptom på sygdom. Har du eksempelvis observeret, at din hund sover mere og er mindre legesyg? At din kat spiser mindre og er mindre aktiv? Så kan det være en god idé at få et helbredstjek hos dyrlægen.

Sundhedstjek

×
Menu
Ring op
Mail