PÅ VALBY DYREHOSPITAL
LAPAROSKOPISK STERILISATION
Hos Valby dyrehospital kan vi foretage flere forskellige kikkert operationer. Dette kaldes også laparoskopisk kirurgi og går under navnet minimal invasiv kirurgi eller nøglehuls kirurgi. Ved laparoskopisk sterilisation fjernes æggestokkene (ovarierne), der producerer hormoner og livmoderen efterlades i bughulen og forbliver dermed et passivt organ som ved almindelig sterilisation.
Proceduren kaldes minimal invasiv kirurgi da man ved denne metode kun foretager et meget lille snit (ca. 2 cm) gennem huden og bugvæggen. Gennem denne kanal/port indføres kamera og de kirurgiske instrumenter der anvendes under operationen. Selve bughulen bliver fyldt med medicinsk CO2, som gør det muligt at visualisere organerne med kikkert og operere. Vævet omkring æggestokkene og blodkarrene lukkes med et specielt instrument der brænder og forsegler, så der ikke opstår blødning, hvorefter æggestokkene (ovarierne) udføres via kanalen/porten. Til slut lukkes og syes det lille snit i bug og huden med selvopløselig tråd.
Den Laparoskopiske sterilisation kræver ekstra udstyr samt en kirurg med erfaring heri, hvorfor denne procedure er lidt mere omkostningsfuld end almindelig sterilisation. Til gengæld er proceduren langt mindre invasiv og dermed mere skånsom for hunden da denne type operation resulterer i hurtigere sårheling og kortere forløb med smertestillende efter operationen.
Spørg jeres dyrlæge om dette vil være en mulighed for hund.
Du kan bestille tid hos din dyrlæge i Valby ved at ringe til mandag-torsdag mellem 8.00 – 18.00 og fredag mellem 8.00 – 16.00 på telefon 81 81 77 81.
Ved akut sygdom kan du døgnet rundt ligeledes benytte telefonnummer 81 81 77 81. Vær dog opmærksom på vagttillæg uden for normal åbningstid.
Vi er her for at hjælpe!
Mandag 08.00 – 18.00
Tirsdag 08.00 – 18.00
Onsdag 08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 18.00
Fredag 08.30 – 16.00
Lørdag 10.00 – 16.00 (butik)
Søndag 10.00 – 16.00 (butik)
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2022 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik