Skip to main content

Patellaluksation

Patellaluksation hos hund er en smertefuld tilstand, hvor knæskallen forskydes fra sin normale position, hvilket kan påvirke din hunds gang og livskvalitet. Hos Valby Dyrehospital tilbyder vi professionel undersøgelse og behandling af patellaluksation for at forbedre din hunds bevægelighed og velvære.

Patellaluksation

Knæskallen (patella) bevæger sig normalt i en knoglefure på lårbenet, når bagbenet bøjes og strækkes. Patella kan “luksere”, hvilket betyder at knæskallen hopper ud af denne fure. Det kan i nogle tilfælde være smertefuldt for hunden, og kan afhjælpes ved operation.

Sygdommen

Patella er normalt placeret i en fure på den nederste del af lårbenet. Knæskallens funktion er at overføre kræfter fra lårmuskulaturen ned til underbenet, når benet bøjes og strækkes. Hos nogle hunde kan knæskallen hoppe ud af furen, en såkaldt luksation. Oftest er patella luksation et mekanisk problem, hvor knæet “låser” således, at benet ikke kan bukkes/strækkes normalt. I nogle tilfælde vil dette være smertefuldt og kan i sjældne tilfælde give anledning til gigt. Patella luksation er en hyppigt forekommende ortopædisk lidelse hos hunde. Tilstanden diagnosticeres oftest hos mindre hunderacer som f.eks. Chihuahua, Pomeranier, Bichon Havanais, Bichon Frise, Shih Tzu og Malteser. Patella luksation kan diagnosticeres hos hunde i alle aldre. 

Diagnose

Patella luksation er en klinisk diagnose, som stilles ved en grundig ortopædisk undersøgelse, der blandt andet indebærer passiv og manuel bevægelse af bagben og knæskal. 

Knæskals løshed opdeles i 4 grader: 

– Grad 0: Knæskallen er normalt placeret og kan ikke lukseres. 

– Grad 1: Knæskallen kan presses ud af furen, men vil spontant vende tilbage til sin normale position når presset lettes. 

– Grad 2: Knæskallen kan presses ud af furen. Først ved bøj og stræk af bagben vender den tilbage til sin normale position.   

– Grad 3: Knæskallen er placeret udenfor furen, men kan ved pres manipuleres tilbage i sin normale position. 

– Grad 4: Knæskallen er permanent placeret udenfor furen og kan ikke presses tilbage til sin normale position. 

Behandling

Kirurgisk behandling af patella luksation er indikeret ved grad 3 og 4 eller hvis man observerer hyppige haltheds symptomer (flere gange ugentlig) ved grad 1 eller 2.  

Der findes flere forskellige kirurgiske teknikker som kan benyttes i forbindelse behandling af knæskals løshed. Dette skyldes individuelle forskelle mellem anatomi, vinkler og symptombillede og derfor laver ortopædkirurgen altid en individuel kirurgisk plan for lige præcis din hund. Kirurgisk behandling af patella luksation vil ofte involvere en fordybning af knæskalsfuren, ændret vinkling i trækket fra knæskalssenen og en opstramning af de ligamenter, der holder knæskallen på plads. 

Genoptræning og efterforløb

Helings- og restitutionsperioden efter operation er ca. 6 uger. Herefter skal man forvente en genoptræningsperiode på 1- 3 måneder.

Prognose

Prognosen for operation er god.

Sjældne komplikationer omfatter infektioner, fejl af knogleimplantater, og fejljustering af frakturen.

På Valby Dyrehospital hjælper vi dig gerne, hvis du oplever symptomer på halthed eller knæskalsløshed. Hvis du ønsker yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Kontakt os på

eller skriv til os på
kontakt.valby@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op
Døgnvagt