Flere katteejere overvejer at sterilisere deres kat, fordi det sikrer hunkatten mod at blive drægtig samt beskytter mod alvorlige sygdomme såsom livmoderbetændelse, kræft i æggestokkene og kræft i mælkekirtlerne.
En sterilisation af din kat kaldes også for en neutralisering – og det er en operation som foretages hos dyrlægen. Vi oplever, at kæledyrsejere ofte har mange spørgsmål i forbindelse med indgrebet. Det er kun godt og helt forståeligt. Det viser blot, at du tænker og bekymrer dig om dit kæledyrs ve og vel.
Hos VETGRUPPEN er vi opmærksomme på at være behjælpelige under hele processen. Vi tager gerne en dialog med dig inden en eventuel behandling, så du kender til hele behandlingsforløbet og får svar på alle dine spørgsmål. Kontakt en af vores dyrlæger og få mere at vide om hele forløbet ved sterilisation af din kat.
Hvad er fordelene ved en sterilisation af din kat?
Der fødes flere killinger i verden, end der er mennesker til at passe på dem. Derfor er mange interesseorganisationer såsom Kattens Værn i de fleste tilfælde fortalere for neutralisering, da indgrebet kan holde kattebestanden nede og på den måde forbedre forholdene for katte verden over.
Der kan også være andre fordele forbundet med en neutralisering for dig som katteejer:
Katten bliver mere rolig, og risikoen for stress formindskes
Katten har lavere risiko for at udvikle kræft og andre alvorlige sygdomme
Katten har lavere risiko for at udvikle kræft og andre alvorlige sygdomme
Sommetider kan kattens lyst til at strejfe blive mindre
Hvis du ønsker mere information, vil vi altid anbefale, at du taler med dyrlægen om hele processen.
Sterilisation – hvor gammel skal min kat være?
Der findes forskellige holdninger, til hvornår det er hensigtsmæssigt at neutralisere en kat. Men en sterilisation af din kat foretages ofte, inden din kat bliver kønsmoden, som ofte sker, når katten er 6-9 måneder gammel. Dette er for at undgå, at din kat bliver drægtig og føder killinger.
Har du spørgsmål?
Der kan være mange spørgsmål i forbindelse med sterilisation af din kat. Vi anbefaler derfor, at du tager kontakt til en af vores dyrlæger, der kan besvare dine spørgsmål og fortælle om processen.
VETGRUPPEN er en samling af erfarne og omhyggelige dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der fra vores moderne klinikker kan hjælpe med en sterilisation af din kat. Kontakt os for en indledende snak om behandlingsforløbet.
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest