Skip to main content

Kastration af hund

Kastration kan reducere risikoen for visse sygdomme og uønsket adfærd samt forebygge uønskede kuld. Vores erfarne dyrlæger sikrer en tryg og professionel operation med fokus på din hunds velvære. Book en konsultation og få den rette vejledning.

Hvorfor kastreses hunde?

De fleste hanhunde bliver kastrerede grundet medicinske eller adfærdsmæssige årsager.  

Uønsket adfærd kan eksempelvis være:

  • Dominans og aggressivitet overfor andre hanhunde
  • Strejferier
  • Urinering indendørs
  • Forsøger at parre ben, puder mm.

Dette kan i nogle tilfælde mindskes/forsvinde ved kastrering. Har hunden derimod adfærdsproblemer pga. usikkerhed eller nervøsitet, kan kastration i nogle tilfælde forværre dette. Tag derfor en snak med dyrlægen ved tvivl.  

Kemisk kastration: 

Der føres et lille hormonimplantat ind under huden, som sænker niveauet af testosteron, hvormed testiklerne vil reduceres i størrelse. Effekten kommer efter 4-6 uger.  

Der findes to implantater, som har effekt på henholdsvis ca. 6 og ca. 12 måneder. Når effekten begynder at aftage, vil testiklerne begynde at vokse igen og adfærden komme tilbage.  

Fordele:  

  • God ide hvis man er i tvivl om hunden skal kirurgisk kastreres.  
  • Ved kemisk kastration får man mulighed for at vurdere effekt og bivirkninger inden en endegyldig kastration.  
  • Man kan i nogle tilfælde bruge hannen til avl på et senere tidspunkt.  

Ulempe:  

  • Der kan være karenstid inden hunden må udstilles/konkurrere, da kemisk kastration regnes som doping. 
  • Kan gøre tæver drægtige i op til 6 uger efter indgivelse af implantatet.  

Kirurgisk kastration:  

Kirurgisk kastration er et relativt simpelt og hurtigt indgreb, som udgøres i fuld bedøvelse. 

Dyrlægen laver et lille snit foran pungen, hvor testiklerne fjernes igennem. Huden bliver typisk syet med selvopløsende sting. Pungen trækker sig efterfølgende sammen, og forsvinder for de fleste hunde helt. 
Din hund får smertestillende under operationen og med hjem, men det er ikke nødvendigt med antibiotika. Det er vigtigt hunden ikke slikker i såret, så krave eller bodystocking er en god ide og så skal hunden holdes i ro efter operationen.  

Bivirkninger ved kastration:  

  • Ved både kirurgisk og kemisk kastration vil hundens stofskifte ændre sig hvormed mange hunde bliver overvægtige. Der findes specielle fodertyder til kastrerede hunde, som kan afhjælpe dette.  
  • Nogle hunde vil også få en mere kedelig og mat pels og i særtilfælde kan ses urininkontinens.  

Vi anbefaler at man som udgangspunkt starter med hormonimplantat for at vurdere om det har den ønskede effekt. Hvis virkningen er god og jeres hanhund trives med det, kan man kirurgisk kastrere efterfølgende.

Kontakt os på

eller skriv til os på
kontakt.valby@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op
Døgnvagt