Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 40 22 30 32

KIROPRAKTIK

Dyrlæger for familiens kæledyr i Aarhus og omegn

KIROPRAKTIK KAN HJÆLPE DINE DYR

Hvad er kiropraktik? Trænger din hund eller kat til en kiropraktor? 

Formålet med den kiropraktiske behandling er at få dyrs bevægeapparat til at fungere optimalt og at normalisere nervefunktioner.
Led i ryg og lemmer er skabt til bevægelse og holder sig sunde ved bevægelse. Et led der ikke bevæger sig normalt bliver stift med smerte og beskadigelse af ledbrusk til følge. Kiropraktik optimerer ledfunktionen.

Nervebanerne der udgår fra rygmarven ved rygsøjlens led styrer muskulatur og organer i hele kroppen.  En dårlig fungerende rygsøjle kan medføre problemer med disse nervebaner og dermed påvirke muskler, led og organfunktioner. Ved den kiropraktiske behandling af ryggen optimeres ryggens bevægelighed og dermed skabes mulighed for normalisering af nervefunktioner.

Låste led i ryg og hals (dysfunktioner) resulterer i påvirkning af nerverødder udgående fra rygmarven. Der opstår typisk en lokal nedsat muskelfunktion og nedsat ledfunktion i ryggens led med spændinger, ændret bevægelighed, smerte og påvirket nervefunktion til følge. Ved den kiropraktiske behandling vil der ud over den lokale effekt på det låste led og dets muskler også være effekt i de organer og muskler som nerverne fører ud til.

Dysfunktioner kan være primære eller sekundere. De primære er lidelser der alene er udgående fra led i ryg eller lemmer. De sekundære er lidelser der fremkommer i ryg og led som følge af problemer opstået andre steder i kroppen. Et problem i et ben kan f.eks. medføre at patienten ikke bevæger sig normalt, resulterende i fejlbelastninger i ryg

Kiropraktik er en behandlingsmetode hvor låste led eller led med nedsat bevægelighed i ryg eller lemmer løsnes med hænder og fingre (manuel behandling)

De led der findes med nedsat led funktion (dysfunktioner) løsnes med et hurtigt tryk i en specifik retning bestemt af leddets anatomi og bevægelighed.

Den kiropraktisk undersøgelse og behandling

Efter en grundig anamnese undersøges patientens holdning, gang og bevægelse. Efterfølgende gennemgås muskulatur, lemmernes og ryggens bevægelighed samt nervefunktioner.                             
Nogle problemer kan som nævnt være sekundære til andre problemer i kroppen. Det er derfor vigtigt at få afklaret om problemet primært er i ryg og led eller er opstået sfa problemer et andet sted i kroppen. Dette er muligt med dyrlægens grundige viden om anatomi, biomekanik, nervefunktioner og sygdomme hos dyr. En væsentlig del af undersøgelsen vil derfor også have fokus på at der kan være andre årsager til patientens lidelser som ikke kan behandles med kiropraktik eller ikke kan behandles med kiropraktik alene.

Den kiropraktiske behandling kan nogle gange være den eneste behandling der behøves. Andre gange kan den være en del af andre behandlinger, som for eks massage, fysioterapi og traditionel veterinær behandling.

Et behandlingsforløb er typisk 1-4 behandlinger afhængig af problemets karakter og hvor længe problemet har stået på. Ved visse kroniske lidelser kan der være behov for regelmæssig kontrol og behandling.

Kiropraktikkens anvendelse

Alle dyr kan komme i situationer hvor kiropraktik kan være relevant. Både som forebyggende behandlinger og som behandlinger af et konkret problem.

Det kan være:
Som en del af et restitutions forløb efter skade eller efter operation
Senior patienter med led og muskelproblemer
Hvalpe for at sikre en optimal tilvækst
Brugshunde og sportshunde mhp optimering af træning og ydeevne samt forebyggelse af skader
Kroniske ryg eller led lidelser (spondylose, dysplasier)
Organlidelser
Tjek af hunhunde efter fødsler

Eksempler på symptomer der kan give anledningtil en kiropraktisk undersøgelse og behandling:

  • Rygsmerter
  • Nedsat præstationsevne
  • Nedsat motionslyst
  • Halthed
  • Uvilje mod opspring
  • Berøringsømhed
  • Balanceproblemer
  • Ændret gangart
  • Muskeltab
  • Stivhed
  • Slæber på poter
  • Sliksår
  • Nedstemthed og ændret adfærd
  • Inkontinens

Darly Eglin:  Fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat.  Exam vet kiropraktor. Efteruddannet i vet. fysioterapi.

Kære kunder

Harlev Dyreklinik er midlertidig lukket. Personalet er rykket til Skejby Dyreklinik.

Vi henviser til din nærmeste VetGruppen klinik her

Skejby Dyreklinik 
Galten Dyreklinik 
Ry Dyreklinik 
Nordre Dyrehospital (Lystrup) 

×
Menu
Ring op
Mail