HISTORIER
Dyrlæger for familiens kæledyr i Grenå og på Djursland
HISTORIER
Der kan læses flere historier løbende på vores Facebook side. Vi advarer. Der kan forekomme stærke billeder.
Sterilisation af brun bjørn
Sterilisering af 2 brunbjørne i Skandinavisk Dyrepark
Denne operation havde jeg aldrig udført, men havde en forventet formodning om at de anatomiske forhold ligner hundens. Den første bjørn blev bedøvet (luftgevær med bedøvelsespil). Der blev anlagt lokalbedøvelse i indsnitsstedet, og der blev åbnet til bughulen.
Så skulle alt være klar til at fjerne både æggestokke og livmoder.
MEN….hvor i alverden er æggestokkene ??? De var absolut ikke at finde på den plads, hvor sådanne findes hos en hund.
NÅ….så måtte jeg jo finde livmoderen, og herefter finde frem til æggestokkene. OG milde himmel…..livmoder og æggestokke var ikke større end hos en lille 20 kg´s hund.
Operationen blev udført, og der blev brugt lang lang tid på at få syet det alt alt for lange indsnit sammen.
Vedhæftede billeder viser operationen på bjørn nummer 2, der viser et nødvendigt indsnit på ca 10 cm for at fjerne æggestok og livmoder.
Kejsersnit af gravhund
Gravhunden Chili
En lille Gravhund ved navn Chilli skulle drægtighedsscannes i Grenå. Ejer var meget spændt for det var første gang hendes hund skulle have hvalpe.
Chilli blev scannet og derinde lå de dejligste små hvalpe og hyggede sig. Der var en hvalp der skilte sig ud fra flokken, den lignede fuldstændig en lille vingummibamse!
Mon drægtige hunde, ligesom mennesker, kan få mærkelige madvaner? I så fald må lille Chilli have været et smut i Haribo posen.
Den 17.02.12 fødte Chilli ved kejsersnit 4 små hvalpe, som vi var så heldige at få lov, at hilse på. De blev stolt vist frem til kollegaerne her i Grenå.
Fremmedlegmeoperation af hund
Sokkespiseren Kato
I slutningen af november måned 2016 kom der en sød Labrador, Kato ind på Grenaa Dyrehospital. Han kastede op, var nedstemt og meget anderledes i forhold til hvordan han plejede at være. Han var slet ikke lige så klassisk glad, som en labrador nu typisk er. Efter en grundig undersøgelse af vores dyrlæge, samt snak med ejer, så har Kato sandsynligvis spist en sok. Han har nemlig en forhistorie med at spise sokker. De er dog altid kommet ud igen, og Kato havde netop et par dage forinden kastet en sok op.