BEHANDLING AF SYGDOM

Fastlæggelse af diagnose

Det første skridt i fastlæggelsen af en diagnose er ejerens observationer, også kaldet anamnese. Jo mere detaljeret og omhyggelig ejeren er i sine iagttagelser, desto nemmere når vi frem til den rigtige diagnose.

Hvis den eneste hjælp man får er: ”Den har det dårligt dyrlæge”, bliver det ofte en lang og svær vej til en diagnose. Derfor er nedskrevne observationer, såsom ædelyst, drikkelyst, afføringens konsistens, om dyret urinerer normalt, evt. en temperatur, ændringer i dyrets bevægelser, observeret smerte eller ændret adfærd vigtige oplysninger.

Herefter vil dyrlægen foretage en klinisk undersøgelse af dyret. Dyrlægen iagttager dyret, føler på det, mærker om der er forandringer i lymfeknuder, ser på slimhinder, øjne, lytter på hjerte og lunger og måske også andre undersøgelser, såsom reflekser etc.

På dette tidspunkt har dyrlægen dannet sig en række sandsynlige diagnoser, og måske endda nået frem til den endelige diagnose.

Vi samarbejder med dig som ejer

Hvis der stadig er tvivl, kan det komme på tale med yderligere undersøgelser, såsom røntgen, blodprøve, urinprøve, scanning eller andet.

Her er det vigtigt at forstå, at rigtig mange af disse undersøgelser ikke nødvendigvis giver den eksakte diagnose, men kan give et kraftigt fingerpeg i den rigtige retning. Mange tror fejlagtigt, at bare man tager et røntgenbillede eller en blodprøve, så kan man hurtigt finde en diagnose.

Ofte ender det med, at dyrlægen har en 2-3 sandsynlige diagnoser. Her vil man i et samarbejde med ejeren finde ud af, hvad man gør. Måske stoler man på dyrlægens erfaring, og vælger det mest sandsynlige, eller også vil man gerne være mere sikker, og bliver enige om yderligere undersøgelser.