Først skal rejsemålet vælges og ruten planlægges. Husk her, at din hund skal have en tisse-/ lufte-pause hver 2-3 time. Undgå om muligt kørsel i middagstimerne i sommermånederne i de sydlige dele af Europa.
Fladsnudede hunderacer og hunde med megen pels vil ikke have glæde af en ferie i syden. Sådanne hunderacer kan risikere at få et livstruende hedeslag, hvis der ikke er mulighed for at tilbyde hunden kølige omgivelser. Alternativt skal hunde med megen pels, klippes kortere, før afrejse. Ligeledes vil hunde med kroniske sygdomme som hjertesygdom, nyresygdom, sukkersyge, epilepsi eller lign. have bedre af at blive hjemme hos en dygtig hundesitter, idet det kan være en stor belastning for sådanne hunde at blive udsat for en masse nye og muligt, stressende oplevelser. Syge hunde vil ikke have deres sædvanlig dyrlæge ved hånden, og det er de færreste hundeejere der har lyst til at besøge en ukendt dyrlæge i udlandet.
Hvis din hund ikke er helt tryg ved at køre bil, bør den blive hjemme eller som minimum have tilbudt medicin mod køresyge. Kontakt os gerne på 70 25 90 08 for nærmere vejledning. Der er en del forbyggende tiltag der er værd at tænke på, før din hund transporteres i jeres bil. Det er bl.a. vigtigt at din hund er forsvarligt sikret i bilen. Hundens plads er fastspændt på bagsædet eller i bagagerummet, hvor din hund bør være sikret med et godkendt hundegitter eller sidde i en transportboks. Ofte er et sikkerhedsnet ikke sikkert nok, idet det kan briste ved påkørsel. Små hunde kan også placeres i en transportboks bag forsædet, hvis sædet er kørt så langt tilbage, at transportboksen sidder fast mellem for- og bagsæde.
Din hund skal ikke kun fastspændes for hundens egen skyld. Hvis ulykken sker, er en ikke-fastspændt hund til stor fare for de andre passagerer i bilen: Beregninger har vist, at en hund på 60 kg ved 48km/t vil blive slynget op mod førersædet, med en kraft på ca. 3 tons, mens en lille chihuahua vil blive slynget frem med en kraft på ca. 150 kg. En løs hund kan således slå de andre passagerer i bilen ihjel, hvis der skulle ske en voldsom opbremsning.
Små og middelstore hunde kan med fordel spændes fast på bagsædet. Hvis din hund er fastspændt på bagsædet, har du en ekstra sikkerhed, idet din hund ikke kan hoppe ud på vejen når du åbner bilen, hvilket forebygger påkørsel. Lær din hund at den kun må hoppe ud af bilen når den får lov, så du undgår farlige situationer og evt. påkørsel.
På længere strækninger skal din hund være placeret et sted hvor den kan sidde op og kan strække sig, når den ligger ned. I bilen måler du den absolutte højde af din hund og lægger hertil mindst 15 centimeter. Længden beregner du, ved at måle hvor lang din hund er, når den ligger ned. Hvis din hund sidder i en transportboks, skal der være god lufttilførsel til transportboksen. Det er også vigtigt at du køber en transportboks der ikke larmer, når du kører, da dette kan stresse din hund så meget, at den bliver bange for at køre bil. Undgå derfor bure af dårlig kvalitet og find f.eks. et robust plastikbur, af god kvalitet.
For at nedsætte risikoen for hedeslag, er det bedst, at din bil har et stort luftvolumen i forhold til din hunds størrelse. Luftvolumen i din bil skal mindst være 10 gange så stor som din hunds størrelse. Der findes specielle kroge, der er fremstillet til bilens vinduer og bagklap. Krogene kan låses indefra og kan give hunden en spalte den kan trække vejret ud af.
Du bør aldrig lade din hund sidde alene i bilen i længere tid! Hvis din hund skal sidde i bilen i kortere tid er en god udluftning livsnødvendig, idet udendørs temperatur på 30 grader kan give indendørs temperaturer i bilen på op til 70 grader! Du skal ALTID parkere din bil i skygge. Husk her at solens bane på himlen ændrer sig løbende, så skyggen ikke pludselig ændrer sig til bagende sol. Solskærme der kan reflektere solen kan også anbefales, for at nedsætte risikoen for overophedning. Et hedeslag kan opstå meget hurtigt, du må derfor aldrig lade din hund sidde længere tid i en varm bil, også selvom du har taget de fornødne forholdsregler for køling og udluftning. Husk også at et klimaanlæg er godt når bilen kører, men IKKE fungerer når bilen er slukket!
Husk at pakke en vandskål i rejseformat og tag rigeligt med flaskevand med, da vandet på europas rastepladser ikke altid er rent. Der skal være nok vand til lange bilkøer eller, hvis bilen går i stå.
Du er altid velkommen til at bestille en tid online eller ringe til os, hvis du har spørgsmål. Du kan træffe os på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.
Nordre Fasanvej 74
2000 Frederiksberg
Tlf: 70 25 90 08
CVR nummer: 33167652
Mandag 08.00 - 19.00
Tirsdag 08.00 - 19.00
Onsdag 08.00 - 19.00
Torsdag 08.00 - 19.00
Fredag 08.00 - 16.00
SKADESTUE EFTER AFTALE
2 timers GRATIS parkering foran klinikken*
METRO M1
METRO M2
METRO M3 Cityringen
BUS Nr. 30 – 73 – 74 – 4A
TAXA
* Husk at registrere din bil i en parkerings-app
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.
© 2023 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik