Nyreslid, nyresygdom og nyresvigt hos katte
Danske katte bliver ældre og ældre og lever længere og længere tid. Vi er et rigt samfund, hvor ejere vælger det rette kattefoder, og hvor langt de fleste katteejere går til dyrlægen hvert år, til kattens årlige sundhedscheck. Vi er således der, hvor de fleste danske katte, lever længe nok til at udvikle et begyndende nyreslid, simpelthen fordi senior kattens nyrer er blevet slidt – efter mange års brug.
Det lange liv viser sig på mange måder, bl.a. som aldersrelateret slid på kroppens organer, f.eks. nyrerne: 10% af alle seniorkatte over 8 år har således udviklet en mild eller mere alvorlig grad af nyreslid, blandt 12-årige katte ligger tallet på 28%, ligesom 30% af de 15-årige seniorkatte har udviklet nyreslid.
Hos visse katte, især racekatte, kan der ligeledes ses nyreproblemer i en tidlig alder. Hos disse katte drejer det sig dog ofte om en arvelig lidelse, der har bevirket at katten får en nyresygdom på så tidligt et tidspunkt i sit liv.
Ingen ved med sikkerhed, hvorfor visse katte udvikler nyresygdom, men det menes at være en multi-faktoriel tilstand, dvs. en tilstand, der både er arvelig og miljøbetinget. På denne side kan du læse mere om kronisk nyresygdom, og hvordan vi sammen kan bekæmpe sygdommen hos din kat.
Der findes 4 stadier af kronisk nyresygdom
På Frederiksberg Dyreklinik & Spa arbejder vi seriøst med forebyggelse og behandling af nyresygdom hos vores seniorkatte. Det gælder for nyresygdom, at jo tidligere du finder sygdommen, jo længere vil din kat leve, før sygdommen nedsætter din kats livskvalitet og bliver til et livstruende problem.
Vi anbefaler en årlig seniorundersøgelse til alle katte over 8 år, da det er på dette tidspunkt at den voksne kat, bliver en seniorkat. Undersøgelsen indeholder ikke bare en grundig sundhedsundersøgelse og rådgivende samtale, den indeholder også 2 blodprøver, der bl.a. screener for skjulte sygdomme i nyrer, lever og skjoldbruskkirtel (forhøjet stofskifte).
Blandt de 8 årige katte, finder vi begyndende nyreslid hos ca. 10% af alle katte, hos de 12 årige katte ligger antallet på ca. 25%. På dette tidspunkt af sygdommen, vil ejer og dyrlæge ikke altid se symptomer på nyreslid. Sygdommen vil da være en skjult sygdom, der stille og roligt udvikler sig hos din kat.
Hvis din kat diagnosticeres med et nyreproblem, har vi mange muligheder for at give din kat en sund, livsforlængende støttebehandling, uden brug af medicin. Så snart din kat diagnosticeres med en nyresygdom, kategoriserer vi din kats nyresygdom, efter hvor fremskreden den er. På den måde kan du som ejer følge med i, hvordan sygdommen udvikler sig og ved, hvordan din kat har det i det daglige.
På dette tidspunkt af sygdommen, vil ejer og dyrlæge typisk ikke kunne se symptomer på nyreslid. Sygdommen er stadigvæk en skjult sygdom, som vi kun kan finde vha. et seniorcheck med tilhørende blodprøver på klinikken.
Her har din kats nyrefunktion en effektivitet på 33-99%, sammenlignet med 100% hos sunde nyrer. Din kats krop behøver mere end 25% af sin nyrefunktion for at kunne filtrere blodets affaldsstoffer effektivt nok, til at have et liv med en god livskvalitet.
Et Grad 1 nyreslid er altså ikke noget du skal være bekymret over, da mange ældre katte vil kategoriseres med et stadie 1 nyreslid. Her er det bedste råd at du husker at besøge dyrlægen, så din kat får sit årlige sundhedscheck og en blodprøve. På den måde kan du bedst følge din kats sundhed.
Hvis din kat har problemer med sine tænder og tandkød, vil vi også rådgive om at den behøver en tandrens og tandbehandling så hurtigt som muligt. Mundhulens sundhed er nemlig vigtig for nyrernes fremtidige sundhed, da kronisk tandkødsbetændelse vil sluse bakterier ud i blodbanen, som spredes til kroppens organer, f.eks. lever og nyrer. Hvis nyrerne dagligt overbelastes med bakterier og/eller affaldsstoffer, vil dette give et hurtigere slid af nyrerne, hvilket ultimativt vil føre til en hurtigere udvikling af nyresvigt.
På dette tidspunkt af sygdommen, vil ejer og dyrlæge begynde at kunne se symptomer på nyreslid. Sygdommen kan dog stadigvæk være en skjult sygdom, hvis du ikke er opmærksom på din kats velbefindende i dagligdagen.
Du kan som ejer, hjælpe din kat, ved at:
- Overholde din kats halvårlige sundhedscheck.
- Være opmærksom på strittende pels.
- Reagere på forøget drikkelyst og urinering
- Reagere på dårlig ånde, hos din seniorkat.
- På den måde kan du hjælpe med at fange symptomer på kronisk nyreslid, så et kronisk nyreslid ikke får lov til at udvikle sig i det skjulte.
På dette tidspunkt har din kats nyrefunktion en effektivitet på 25-33%, sammenlignet med 100% hos sunde nyrer. Nyrerne er stadigvæk stærke nok til at filtrere blodets affaldsstoffer, men de er tydeligvis kommet på overarbejde. Da din kats krop behøver mere end 25% af sin nyrefunktion for at kunne filtrere blodets affaldsstoffer effektivt nok, til at have et liv med en god livskvalitet, er det vigtigt at opsøge vores dyrlæge, hvis du ikke allerede har gjort det.
Hvis din kat diagnosticeres med et tidligt Grad 2 nyreslid, vil vi sammen fokusere på din kats problem, og sørge for at holde øje med din kats nyrehelbred, ved at indkalde den til et opfølgende sundhedscheck efter 3 måneder.
Et Grad 2 nyreslid kræver agtpågivenhed. Det er vigtigt at vi hjælper din kats nyrefunktion på en måde, så nyrernes daglige arbejde støttes på bedst mulig måde. Ved et Grad 2 nyreslid, kræver nyrerne bestemte støttende kosttilskud, som de ikke behøvede i de tidligere stadier af sygdommen – dette vil vores dyrlæge hjælpe dig med, og vil her rådgive dig om korrekt fodring og den rette brug af kosttilskud eller medicin til din kat.
Hvis din kat har problemer med sine tænder og tandkød, vil vi også rådgive om at den behøver en tandrens og tandbehandling så hurtigt som muligt. Mundhulens sundhed er nemlig vigtig for nyrernes fremtidige sundhed, da kronisk tandkødsbetændelse vil sluse bakterier ud i blodbanen, som spredes til kroppens andre organer, f.eks. lever og nyrer. Hvis nyrerne dagligt overbelastes med bakterier og/eller affaldsstoffer, vil dette give et hurtigere slid af nyrerne, Hvilket ultimativt vil føre til en hurtigere udvikling af nyresvigt.
Ved et Grad 2 nyreslid, vil ca. 20% af kattene også udvikle et forhøjet blodtryk. Et forhøjet blodtryk kan måles og monitoreres på klinikken, ligesom det kan behandles medicinsk. Ubehandlet, kan forhøjet blodtryk bl.a. lede til blindhed hos din kat.
Hvis din kat diagnosticeres med et Grad 2 nyreslid, vil din kat, med den rette behandling, ofte leve i 2-3 år, før sygdommen vil blive et livstruende problem. Vi ser desværre også katte, som lever væsentligt kortere tid, men også katte, som lever længere, inden sygdommen bliver et problem.
På dette tidspunkt af sygdommen, vil ejer typisk opsøge vores dyrlæge på eget initiativ, da ejeren kan se symptomer på sygdom hos deres kat.
Du kan som ejer, hjælpe din kat, ved at:
- Overholde din kats halvårlige sundhedscheck eller sundhedscheck der anbefales af vores dyrlæge.
- Være opmærksom på strittende pels.
- Reagere på forøget drikkelyst og urinering
- Reagere på dårlig ånde, hos din seniorkat.
- Reagerer på opkast, kvalme, nedsat appetit og vægttab.
- Reagere på muskelsvaghed og nedsat evne til at hoppe op.
På dette tidspunkt er ejeren typisk klar over, at der er noget i vejen med katten og når diagnosen stilles, er de fleste ejere rigtigt kede af, at de ikke reagerede på kattens sygdomstegn noget tidligere.
Her har din kats nyrefunktion en effektivitet 15-25%, sammenlignet med sunde nyrer. Din kats krop behøver mere end 25% af sin nyrefunktion for at kunne filtrere blodets affaldsstoffer effektivt nok og nyrerne kæmper nu en daglig kamp for filtrere blodets affaldsstoffer. Pga. nyrernes nedsatte funktion vil der begynde at ophobe sig affaldsstoffer i blodbanen og de forøgede mængder af affaldsstoffer leder typisk til nedsat appetit, pga. kvalme.
Hvis din kat diagnosticeres med et Grad 3 nyresvigt, vil vi sammen fokusere på din kats problem, og sørge for at holde øje med din kats nyrehelbred, ved at indkalde den til et opfølgende sundhedscheck efter 1 måned.
Et Grad 3 nyresvigt kræver handling. Det er vigtigt at vi støtter din kats nyrefunktion på en måde, så nyrernes daglige arbejde støttes på bedst mulig måde. Ved et Grad 3 nyreslid, kræver nyrerne bestemte støttende kosttilskud, som de ikke behøvede i de tidligere stadier af sygdommen – dette vil vores dyrlæge hjælpe dig med, og vil her rådgive dig om korrekt fodring og den rette brug af kosttilskud eller medicin til din kat.
Ved et Grad 3 nyresvigt, vil flere af kattene også udvikle et forhøjet blodtryk. Et forhøjet blodtryk kan måles og monitoreres på klinikken, ligesom det kan behandles medicinsk. Ubehandlet, kan forhøjet blodtryk bl.a. lede til blindhed hos din kat. Ved et Grad 3 nyresvigt, ser vi også en forøget tendens til at udvikle følgetilstande som f.eks. urinvejsinfektioner.
Hvis din kat diagnosticeres med et Grad 3 nyresvigt, vil din kat, med den rette behandling, ofte leve i 6-18 måneder, før sygdommen vil blive et livstruende problem. Vi ser desværre også katte, som lever væsentligt kortere tid, men også katte, som lever længere, inden sygdommen bliver et problem.
På dette tidspunkt af sygdommen, vil ejer typisk opsøge vores dyrlæge på eget initiativ, da ejeren kan se symptomer på sygdom hos deres kat.
Du kan som ejer, hjælpe din kat, ved at:
- Overholde din kats sundhedscheck der anbefales af vores dyrlæge.
- Være opmærksom på strittende pels.
- Reagere på forøget drikkelyst og urinering
- Reagere på dårlig ånde, hos din seniorkat.
- Reagere på opkast, kvalme, manglende appetit og vægttab.
- Reagere på generel svaghed, muskelsvaghed og nedsat evne til at hoppe op.
På dette tidspunkt er ejeren typisk klar over, at der er noget i vejen med katten og når diagnosen stilles, er de fleste ejere rigtigt kede af, at de ikke reagerede på kattens sygdomstegn noget tidligere.
På dette tidspunkt har din kats nyrefunktion en effektivitet på kun 15%, sammenlignet med sunde nyrer. Da man regner med, at en kats krop har brug for mindst 25% af sin nyrefunktion for at kunne filtrere blodets affaldsstoffer effektivt nok, kan nyrerne ikke mere klare deres job som kroppens rensningsanlæg. På nuværende tidspunkt har der ophobet sig så mange affaldsstoffer i blodbanen, at din kat har markant kvalme og manglende appetit.
Hos katte med alvorligt nyresvigt, vil der også kunne ses alvorlig blodmangel, dette fordi kattens nyrer har ansvaret for at danne stoffet erytropoitin (EPO), et hormon som stimulerer kroppens dannelse af røde blodlegemer i knoglemarven.
Hvis din kat diagnosticeres med et tidligt Grad 4 nyresvigt, kan vi forsøge at øge din kats livskvalitet i dagligdagen. Vi vil tale om kattens livskvalitet og ofte råde til aflivning af humane grunde. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig med at forstå, hvad din kat går igennem, for at hjælpe dig med at træffe denne hårde beslutning. Gennemsnitslevetiden for en kat med et Grad 4 nyresvigt, er ofte op til 3 måneder, dog med nedsat livskvalitet.
Hvordan behandler vi din kat, hvis den har en kronisk nyresygdom?
Vi behandler primært din kat ud fra dens sundhedstilstand, dens blodprøveresultat og dens urinprøveresultat. Hvis din kat er samarbejdsvillig, har vi også mulighed for at vurdere din kats blodtryksværdier. Jo flere værdier vi kan få, jo bedre kan vi kontrollere din kats sygdom. Der findes mange behandlingsformer – den rette form og dosis af væske, foder, kosttilskud og evt. støttemedicin, beregner vi ved kattens kontrolbesøg.
Kroppens væskebalance kan reguleres
Kroppens næringssalte, kaldes også elektrolytter. Elektrolytter er naturligt forekommende salte i kroppens væsker. Hvis kroppens elektrolyt-niveau kommer ud af balance, vil dette ændre kroppens finjusterede væskebalance. Hos nyresyge katte ser vi ofte problemer med balancen af kroppens fosfor, kalium og calcium. Hos nyresyge katte arbejder vi med at supplere evt. tabte elektrolytter vha. kosttilskud, og med at binde andre elektrolytter via foder og kosttilskud. Vi fokuserer også på at øge din kats vandindtag.
Foder og finjusterede mængder kosttilskud kan støtte nyrernes arbejde
Vi behøver din kats blodprøveresultat, til at finde det rette foder og de rette former for kosttilskud, og give disse det rette tidspunkt i sygdomsforløbet. Det rette nyrefoder er dokumenteret til at fordoble kattens levetid, hvis det fodres som anbefalet.
Forhøjet blodtryk kan kontrolleres
Hvis din kat lider af forhøjet blodtryk, vil vi kunne regulere dette rent medicinsk, for at undgå følgesygdomme som f.eks. blindhed og forøget nyreslid.
Kvalme kan behandles
Hos katte med en Grad 3 eller 4 nyresygdom, drejer det primært om at forøge kattens livskvalitet. Hvis din kat lider af en fremskreden nyresygdom, vil vi i samråd kunne mindske tendens til f.eks. kvalme, surt opstød og andre følgetilstande.