Skip to main content
Kræft i mælkekirtlerne hos tævehunde

Kræft i mælkekirtlerne hos tævehunde

Hver fjerde tævehund over 5 år vil udvikle en eller flere kræftknuder i mælkekirtlerne. Der er med andre ord 25% risiko for at få kræft i mælkekirtlerne, hvis man er en ikke steriliseret tævehund over 5 år. Tævehunde der får tilbagevendende episoder med falsk drægtighed, har næsten dobbelt så stor risiko for at få kræft i mælkekirtlerne.

Hvis du allerede har fundet en knude i din hunds mælkekirtler eller er i tvivl om du har fundet en knude, så kontakt os gerne på 70 25 90 08.

Nedenfor kan du læse mere om sygdommen, og hvad videnskaben har fundet ud af, så du ved, hvorfor vi rådgiver og behandler, som vi gør.

Vi har erfaring på området

Vi har erfaring med behandling af kræft i mælkekirtlerne hos tævehunde og har rigtigt gode behandlingsresultater blandt vores hunde. Det er ikke kun vigtigt hvordan man bedst forebygger denne form for kræft, det er også vigtigt at finde en knude i sit tidlige stadie og at operationen planlægges og foretages på den rette måde.

Alt dette arbejder vi med på Frederiksberg Dyreklinik & Spa og du er derfor velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandling.

Når man taler om knuder i mælkekirtlerne hos tævehunde, bruger man mange ord for dette, f.eks. knude, svulst og tumor. Her betyder alle 3 ord faktisk bare at hunden har en ”bule” et sted, men det behøver ikke at betyde at hunden har kræft. Det er rigtigt vigtigt at huske på, så du ikke bliver unødigt bekymret. Hvis dyrlægen herefter har fundet ud af hvilket type ”bule” det drejer sig om, kan man begynde at tale om godartede celleforandringer (godartet tumor) eller en ondartet tumor, dvs. kræft. Hos mennesker taler man om brystkræft. Andre ting der kan skabe en ”bule” er f.eks. en byld eller mælk i mælkekirtlerne.

Falsk drægtighed giver forøget risiko for kræft i mælkekirtlerne

Der er påvist en direkte sammenhæng mellem tilbagevendende episoder med falsk drægtighed hos tævehunde og udviklingen af kræft i mælkekirtlerne. Tævehunde der får tilbagevendende episoder med falsk drægtighed, har næsten dobbelt så stor risiko for at få kræft i mælkekirtlerne.

Tævehundens bageste mælkekirtler, dvs. 4-5 mælkekirtel i begge sider, har størst risiko for at udvikle kræft i mælkekirtlerne, idet kirtelvævet i disse kirtler er mest modtageligt over for hormonelle udsving.

Jo ældre tævehunden er, jo mere er hendes mælkekirtler modtagelige overfor evt. hormonelle udsving og der ses derfor flest tilfælde af kræft i mælkekirtlerne hos tævehunde over 5 år.

Hvis en ung tævehund har problemer med tilbagevendende episoder af falsk drægtighed, anbefaler vi således at hun bliver steriliseret. Dette forebygger både udviklingen af kræft i mælkekirtlerne, men også fremtidige episoder af falsk drægtighed, hvor hundeejere ofte beskriver deres tævehund som tydeligt påvirket, trist og ved siden af sig selv.

Godartet kræft i mælkekirtlerne kan udvikle sig til ondartet kræft

Kræft i mælkekirtlerne findes i en godartet form, der desværre også kan udvikle sig videre til en ondartet form. Denne godartede form ses hos 40-50% af alle syge tævehunde. Det er derfor vigtigt at reagere, så snart du finder en knude i en eller flere mælkekirtler. Den ondartede form for kræft i mælkekirtlerne vokser hurtigere end den godartede.

Hvordan opererer vi for kræft i mælkekirtlerne?

Vores tilgang til kræft i mælkekirtlerne er, at vi ikke bare sikrer os at knuden bliver fjernet ved en operation, men også at risikoen for at der sker en videre spredning minimeres. Da hver enkelt mælkekirtel har sin egen blodforsyning og lymfedræn, vil operationen planlægges så både knuden og det område der kan have modtaget spredning af kræftceller fjernes. Det giver dig den største sikkerhed.

Hvis der er mistanke om spredning til en lokal lymfeknude, vil denne også blive fjernet, men det sker heldigvis mere sjældent, da vores hundeejere er gode til reagere, hvis de finder en lille knude i kirtelvævet. Hvis der er mistanke om spredning af celler til nærtstående lymfeknuder, kan det i mere fremskredne tilfælde være nødvendigt at få taget et røntgenbillede af lungerne, for at se om sygdommen har spredt sig videre.

Hvis en hund har haft kræft i mælkekirtlerne, bør den steriliseres så snart det er muligt. Dette for at forebygge videre udvikling eller spredning af sygdommen.

Skal din tævehund steriliseres?

I 1969 blev der lavet en stor undersøgelse, hvor 100 hunde blev undersøgt i forhold til kræft i mælkekirtlerne. Undersøgelsen viste at hunde der blev steriliseret før første løbetid, havde 0.5% risiko for udvikling af kræft i mælkekirtlerne. Hunde der blev steriliseret efter første løbetid, havde 8% risiko, og at hunde der blev steriliseret efter anden løbetid, havde 26% risiko for udvikling af kræft i mælkekirtlerne.

Undersøgelsen er gammel, men mange dyrlæger henviser stadigvæk til disse tal, da der ikke er lavet så store undersøgelser siden – men hvis man ser hvordan vores verden har udviklet sig, og man ved hvor mange andre ting der påvirker udviklingen af kræft, kunne man ønske at der snart blev lavet nye statistikker, som kan give ny viden om sygdommen. Der er dog lavet nyere undersøgelser, der viser at der formodentligt er større risiko for at blive inkontinent, hvis man steriliserer for tidligt, ligesom visse hunderacer kan have større risiko for at udvikle andre typer kræft, hvis de steriliseres for tidligt.

I sidste ende er det således op til dig og vores dyrlæge at beslutte, hvad der er det bedste for din hund.

Her er en række overvejelser, hvis du overvejer at få din tævehund steriliseret

Ikke for tidligt… Vores helt personlige holdning er, at vi mener at din hund bør få lov til at få sin første løbetid. Det er vigtigt at din hund får lov til at gennemgå en normal kropsvækst og udvikler sig til en velfungerende hund med normal hundeadfærd, før man sætter ind med en sterilisation. Vi tænker her på hundens normale udvikling og adfærd, som vi mener vægter højt, når man tager en diskussion om en sterilisation. Der er desuden mistanke om, at en hund der steriliseres før sin første løbetid, har større risiko for at blive inkontinent. Her er der nogle undersøgelser der viser en større risiko hunden steriliseres før første løbetid, andre mener at der er lige så stor risiko for at blive inkontinent, hvis man steriliseres senere i livet.

Ikke for sent… Hvis du ønsker at sterilisere din hund for at forbygge kræft i mælkekirtlerne, bør din hund – senest – steriliseres efter anden løbetid, men inden 4. løbetid og før den er 2.5 år gammel, da sterilisationen så stadigvæk har en forebyggende effekt på udviklingen af kræft i mælkekirtlerne. Hvis din hund steriliseres efter 4. løbetid og / eller efter 2.5 års-alderen, kan en forebyggende og beskyttende effekt mod kræft i mælkekirtlerne ikke påvises.

Hvis din hund har tilbagevendende problemer med falsk drægtighed… Hvis din hund har haft 2-3 episoder med falsk drægtighed, anbefaler vi at du taler med vores dyrlæge og vælger at få din hund steriliseret.

Hvis din hund allerede har kræft i mælkekirtlerne… Hvis din hund har udviklet kræft i mælkekirtlerne, bør den steriliseres. Her fjerner vi først knuden / knuderne og steriliserer typisk så snart det er muligt. Din hund skal steriliseres så det tilbageværende kirtelvæv i kroppen ikke udsættes for mere hormonel påvirkning, der kunne lede til kræft i mælkekirtlerne eller spredning af kræft i mælkekirtlerne.

Hvis du har en seniorhund over 5 år og ønsker at nedsætte risikoen for sygdom… Hvis du har en hund, der er over 5 år gammel og overvejer sterilisation, kan du med en sterilisation udelukke at din hund får en livmoderbetændelse og nedsætte risikoen for at din får den type mælkekirtelkræft der fremprovokeres af hormonsvingninger i kroppen. Da både livmoderbetændelse og kræft i mælkekirtlerne er alvorlige og ofte livstruende tilstande vi typisk ser hos senior hunde, vil en sterilisation af en hund, der ikke længere skal have hvalpe, være et sikkert tiltag i forhold til at forebygge fremtidig sygdom.

Hvis du ønsker at din tævehund får hvalpe… Så ønsker vi dig tillykke med det, og rådgiver dig gerne efter behov.

Hvad kan du ellers gøre?

  • Få din tævehund steriliseret, hvis hun har tendens til at få falsk drægtighed.
  • Undgå løbetidsudsættende medicin og P-sprøjter. Der er i flere undersøgelser påvist en for stærkt øget risiko for udvikling af kræft i mælkekirtlerne hos hunde, hvis de er blevet hormonbehandlet med løbetidsudsættende medicin, et såkaldt progesteronpræparat.
  • Hold din hund slank. Videnskabelige undersøgelser har påvist at overvægt kan øge risikoen for at udvikle kræft i mælkekirtlerne.
  • En undersøgelse har foreslået at man bør foretrække fodring med fjerkræ. Her blev det påvist at fodring med større mængder rødt kød (især okse- og svinekød), kan øge risikoen for at udvikle kræft i mælkekirtlerne hos hunde.


  • Videnskabelig litteratur

    • Arnold: “Urinary incontinence in spayed bitches. Part 1: significance, clinical features and etiopathology”. FECAVA 1999, 9, 125-129.

    • Kirpensteijn, Rutteman: “Practical treatment of mammary neoplasia”. The North American Veterinary Conference 2006, 1, 799-801.

    • Misdorp: “Canine mammary tumours: protective effect of late ovariectomy and stimulating effect of progestins”. The Veterinary Quarterly 1988, 10, 26-33.

    • Pérez Alenza, Rutteman, Peña, Beynen, Cuesta: “Relation between Habitual Diet and Canine Mammary Tumors in a Case-Control Study”. J Vet Intern Med 1998, 12, 132-139.

    • Schneider, Dorn, Taylor: “Factors Influencing Canine Mammary Cancer Development and Postsurgical Survival”. J Natl Cancer Inst 1969, 43, 1249-1261.

    • Salas, Márquez, Diaz, Romero: ”Epidemiological Study of Mammary Tumors in Female Dogs Diagnosed during the Period 2002-2012: A Growing Animal Health Problem”. PLoS One 2015, May 18;10.

    • Schneider, Dorn, Taylor: “Factors Influencing Canine Mammary Cancer Development and Postsurgical Survival”. J Natl Cancer Inst 1969, 43(6), 1249-1261.

    • Selman, Mol, Rutteman, van Garderen, Rijnberk: “Progestin-Induced Growth Hormone Excess in the Dog Originates in the Mammary Gland”. Endocrinology 1994, 134, 287-292.

    • Sonnenschein, Glickman, Goldschmidt, McKee: “Body Conformation, Diet and Risk of Breast Cancer in Pet Dogs: A Case-control Study”. American Journal of Epidemiology 1991, 133, 694-703.

    • Thrusfield, Holt, Muirhead: “Acquired urinary incontinence in bitches: its incidence and relationship to neutering practices”. Journal of Small Animal Practice 1998, 39, 559-566.

    • Zaniovic, Simcic: “Epidemiology of mammary tumours in dogs”. FECAVA 1994, 4, 67-76.
×
Menu
Ring op
Bestil tid