Hvert år aflives der ca. 5.000 hunde i Danmark på grund af adfærdsproblemer. Det er en begrundelse, vi som dyrlæger hører langt tiere, end vi har lyst til. Specielt når vi bliver bedt om at aflive en hund.
Det kan være problemer med at styre hunden i forskellige situationer, f.eks. når der gås tur. Når der kommer gæster, eller når hunden skal være alene hjemme. Alt dette kan være med til at gøre, at man som hundeejer føler sig nødsaget til at vælge aflivning som løsning. Men hvordan undgår man, at den lille, søde hundehvalp udvikler sig til en belastning for familien. Og dermed ender sine dage på dyrlægens bord længe før tid?
Når man overvejer et køb af hund, er det en god idé at informerer sig om de forskellige hundes adfærdskrav. Hvor lang tid vil man bruge på at gå ture hver dag? Vil man gå til hundetræning? Er man rent fysisk i stand til at møde hundens behov?
Ældre mennesker, og mennesker med problemer med fysikken, bør vælge en mindre hund. En hund som ikke er så fysisk stærk, og som ikke kræver meget motion.
Især hunde inden for gruppen af små selskabshunde passer godt til denne gruppe mennesker – det er racer som f.eks. Cavalier King Charles Spaniel, Coton de Tulaire, Papillon og Bichon Frisé. Disse hunde kræver kun lidt motion, er glade for meget kontakt og er dejlige selskabshunde.
Børnefamilier med små børn skal overveje nøje, hvad der er tid og overskud til i hverdagen. Især labradorer og labrador-blandinger er populære at køb i danske børnefamilier, da racen har ry for at være rare og børnevenlige familie hunde. Det er de ofte også, men man bør huske, at labradoren er en jagthund, og at de som voksne vejer 25- 30 kg . Hvis ikke hunden bliver stimuleret tilstrækkeligt, kan den blive hyperaktiv og/ eller destruktiv.
For at få en velafbalanceret labrador – eller enhver anden stor hund, som oprindeligt er avlet til aktiv brug – bør man afsætte minimum 1½ time om dagen til at aktivere hunden.
I dens første leveår bør man gå til træning med den, så den lærer basal lydighed, og så man selv lærer, hvordan man kommunikerer med hunden på en måde, den kan forstå. Er der ikke tid til dette i hverdagen, bør man vælge en anden type hund.
Når man overvejer at købe hund, er det en god idé at kigge på, hvad lige netop den race er avlet til – er det en blanding, må man sætte sig ind i de sammenblandede racers karakteristika. Alle hunderacer er avlet til et formål, og dette formål afslører en masse om, hvad man vil kunne forvente af hunden i fremtiden. F.eks. er racer avlet til jagt som udgangspunkt ret motions- og træningskrævende.
Hyrdehunde er som regel meget arbejdsivrige og lærenemme, men arbejder man ikke nok med dem, kan de let give problemer. Racer, som i udpræget grad er avlet til at holde vagt eller som kamphunde, bør aldrig anskaffes hvis man ikke er en erfaren hundeejer, da de ellers let bliver farlige for deres omgivelser. Så sæt dig altid grundigt ind i ”din” races karakteristika inden du køber hund, og sørg for, at hundens motionsbehov stemmer over ens med, hvad du har tid/ lyst/ mulighed for at give den i hverdagen.
Men hvad så, hvis man har anskaffet hunden, og det ikke går som man forventer? Mange hunde har problemer med at være alene hjemme, de trækker voldsomt i snoren, de lyster ikke, og meget andet. Hvad gør man så? Man kan ofte – selv om problemerne initialt virker uløselige – med lidt hjælp og relativt simple midler, få løst problemerne med noget hjælp fra en dyreadfærd terapeut.
En typisk behandling involverer både et hjemmebesøg, træningsvejledning og nogle gange medicinering i en periode. Så der er altså noget, man kan gøre, inden man vælger aflivning af en ellers rask hund – men da forebyggelse som bekendt er at foretrække frem for helbredelse, så sørg for fra starten at vælge en hund, som passer netop DIN familie.
Kontakt os for mere informationer om dyreadfærd, og hvordan din hund kan afhjælpes med adfærdsproblemer!
Kirkegade 10
3600 Frederikssund
Tlf.: +45 47 31 37 33
kontakt.frederikssund@vetgruppen.dk
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Lørdag 10.00 – 12.00
(kun fodersalg)
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2020 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik