Men allerhelst vil vi gerne undgå at de bliver forfangne, derfor lidt oplysning på området.
Er din hest i risiko for forfangenhed?
Eller har du bare lyst til at vide mere om risikoen for forfangenhed ved afgræsning?
Så skal du læse med her!
Vi ser i øjeblikket (red. marts/april 2020) et stigende antal tilfælde af forfangenhed, og det er der en god grund til. Derfor har vi samlet en række gode råd til afgræsning for heste i risiko for udvikling af forfangenhed (laminitis).
Og hvilke heste er så i risiko for udvikling af forfangenhed?
Forskellige stofskiftelidelser og fedme kan prædisponere for udviklingen af forfangenhed.
Det kan blandt andet være PPID (Cushings) eller EMS (Equine Metablolic Syndrome).
En hest med PPID er nem at genkende. Det er oftest en ældre hest som har en karakteristisk lang krøllet pels som den har svært ved at fælde.
Ofte bliver hesten tynd og muskelfattig over ryggen og det kommer til at se ud som om maven hænger. PPID skyldes en manglende regulering af hypofysen. Dette resulterer i en øget mængde binyrebarkhormon i blodet hvilket er prædisponerende for udvikling af forfangenhed.
Heste der lider af EMS er fede og aflejrer fedt på meget karakteristiske steder; i nakkekammen, langs overlinjen og i fedtpuder på begge sider af haleroden. Disse heste lider af insulinresistens hvormed reguleringen af blodsukkeret påvirkes således at de ofte har højt blodsukker. Det høje blodsukker niveau og insulinresistensen er prædisponerende faktorer for udviklingen af forfangenhed hos disse heste.
Der findes en lang række af andre prædisponerende faktorer som endnu ikke er så velkendte. Fælles for alle faktorer er dog at hvis hesten holdes slank reduceres risikoen for forfangenhed væsentligt.
Hvad skal jeg så gøre hvis min hest er i risikogruppen?
Fælles for forfangenhed forsaget af metaboliske årsager er et øget indtag af kulhydrater og sukkerstoffer. Dette kan enten ske ved overspisning af kornprodukter eller kraftfoder, men lige nu er den største risiko altså afgræsning af det nye energirige forårsgræs.
Derfor er det altså vigtigt at kende til variationen af kulhydrater i græsset gennem dagen og gennem hele forårsperioden, sommeren og efteråret.
Græsset danner kulhydrater gennem fotosyntese som det senere skal bruge til at vokse af. Dette sker når græsset bliver påvirket af solen i løbet af dagen. Hvis temperaturen falder under 5 grader om aftenen og natten vokser græsset ikke og derfor bruges de lagrede kulhydrater ikke. Det betyder at kulhydrat og sukkerindholdet i græsset vil være meget højt i løbet af formiddagstimerne den følgende dag, og kun langsomt vil mindskes over dagen.
Det betyder altså at vi grundet det skønne varme forårsvejr og de kolde nætter der følger, har et enormt højt indhold af kulhydrater og sukkerstoffer i græsset lige nu. Det er derfor ekstra vigtigt at passe på med afgræsningen, og vi anbefaler derfor at heste i risikogruppen ikke kommer på græs før til middag i de tidlige forårsmåneder. Dette gør sig også gældende igen i efterårsperioden når nætterne igen begynder at blive koldere.
Når dagene og nætterne begynder at blive lunere over sommeren, vil græsset danne rigtig mange kulhydrater og sukkerstoffer i løbet af dagen. Disse bliver brugt til vækst i løbet af aften og nattetimerne. Det betyder altså at kulhydrat og sukkerindholdet i græsset er lavest om formiddagen og højst om eftermiddagen.
Derfor anbefales det at heste i risikogruppen kun går på græs i løbet af formiddagen og de tidlige eftermiddagstimer i sommerperioden.
Bliver det en rigtig varm sommer med mange dage i træk hvor temperaturen kommer op over 25 grader vil græsset blive stresset grundet manglende vand. Det betyder at det lagrede kulhydrat og sukker ikke benyttes til vækst, hvormed indholdet konstant vil være højt.
Derfor anbefales det at heste i risikogruppen enten går på jordfold i sådanne perioder eller at afgræsningstiden reduceres markant, til få timer dagligt.
Ligeledes anbefales det at hesten gradvist vænnes til den øgede afgræsning i foråret således at den i begyndelsen ikke græsser mere end ½- 1 time dagligt (i nogle tilfælde endog ikke mere end 10-15 min i begyndelsen). Afgræsningen øges gradvist således at den kommer på fuld afgræsning i løbet af en periode på ca. 3 uger.
Hvad gør jeg hvis uheldet er ude og min hest bliver forfangen?
I det akutte stadie vil hesten få en kort og stikkende gang. Den kan ligge mere ned end den plejer, eller den kan være uvillig til at løfte sine hove grundet smerter. Nogle heste stiller sig ligeledes meget karakteristisk med forhovene frem for kroppen for at aflaste dem grundet smerter.
Det er vigtigt så hurtigt så muligt at få fjernet hesten fra folden således at den ikke fortsætter med at æde af græsset. Herefter tilkaldes dyrlægen med det samme.
Det er meget vigtigt i det akutte stadie at ben og hove nedkøles. Det kan gøres på mange forskellige måder, men fælles for alle metoder er det at 10-15 minutters nedkøling er nødvendig for at opnå effekt.
Dyrlægen vil forsøge at afhjælpe smerter og inflammation i hoven ved at tildele hesten et antiinflammatorisk præparat så som Metacam. Ligeledes vil dyrlægen anbefale at hesten placeres sådan at den bevæger sig mindst muligt da øget bevægelse øger risikoen for at hovbenet løsner sig.
Dyrlægen vil ligeledes anbefale at hesten fortsat tildeles vitaminer og mineraler, men ingen kraftfoder. Hesten kan godt tildeles hø så længe dette vandes i 10-15min for at minimere kulhydratkoncentrationen i det.
Du kan yderligere hjælpe din hest ved at sørge for en god blød bund i boksen for eksempel med sand, hvor hesten kan aflaste sine hove effektivt og ligge mere ned end den plejer.
Hvis du vil vide mere så læs med her:
https://www.uanvendelig.dk/wp-content/uploads/2017/07/Forfangenhedsguide-2007.pdf