I behandlingen skelnes skarpt mellem de akutte luftvejsinfektioner, der i reglen er nemme at behandle og har en god prognose og så de kroniske luftvejslidelser, der som hovedregel er vanskellige at behandle og har en dårlig prognose.
Heste med akutte luftvejssymptomer, dvs. feber, næseflåd, evt. hoste behandles bedst hjemme i deres egne omgivelser. Heste med akut opstået feber bør isoleres fra de andre heste, indtil det er afklaret, præcis hvilken infektion, de er smittet med.
Hvis undersøgelsen peger på en virusinfektion, vil behandlingen som regel indskrænke sig til støttende og evt. smertestillende medicin, mens dette ved en bakterieinfektion vil blive suppleret med antibiotika. Efter en passende periode med ro og hvile, vil hesten igen blive arbejdsklar.
Heste med kroniske luftvejssymptomer i form af hoste, kronisk næseflåd, bilyd ved vejrtrækningen under arbejde eller blot præstationsnedsættelse vil derimod ofte kræve en grundigere udredning, hvor der gøres brug af specialundersøgelser som f.eks. en kikkertundersøgelse.
Ved kikkertundersøgelsen kan der udtages prøver fra luftvejene, som kan analyseres nærmere på laboratorium, og ved hjælp af disse tiltag nås en diagnose, der kan lede videre til relevante behandlinger.
Nogle af disse behandlinger er medicinske, som vi kan foretage i samarbejde med ejeren, mens andre lidelser kræver højt specialiseret kirurgi, og sådanne patienter vil blive henvist til et af de hospitaler, som vi har samarbejde med.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at ejeren informeres grundigt om diagnose, mulige behandlinger og disses udsigt til at gøre hesten rask, således at alle beslutninger træffes på et sikkert grundlag, og den information prioriterer vi særdeles højt.
