Forskellige forhold disponerer herfor. Hestens blivende tandsæt vokser gennem hele hestens liv og er fra naturens hånd beregnet til at bearbejde stride græs og strå. Imidlertid fodres moderne heste i højere grad med lettere fordøjelige foderemner, der ikke slider på tænderne i samme grad som græs. Derfor udvikler hestene spidser og i nogle tilfælde egentlige kroge på deres kindtænder. Samtidig spænder vi hestens mund sammen omkring biddet, for at kunne ride den, og dermed presses de følsomme bløddele ind mod tandspidserne, og derfor bliver hesten anderledes i hånden, slår måske fra eller udviser helt andre symptomer.
En grundig mundhuleundersøgelse med mundspekulum, der sikrer fuld åbning af hestens mund med adgang også til de bagerste tænder, vil afsløre evt. tandspidser, kroge, fejlbid o.lign. De fleste heste beroliges medicinsk i forbindelse med undersøgelsen, da pålægning og åbning af mundspekulum er ubehageligt. Ved et konstateret behov foretages der raspning. Vi foretrækker brug af elektrisk tandrasper, da dette efter vores mening muliggør en mere præcis raspning, ligesom raspningen overstås hurtigere til fordel for hesten. Store kroge på de bagerste tænder i undermunden kan dog stadig nødvendiggøre brugen af håndrasper.
Ved undersøgelse og behandling i hestens mundhule er det vigtigt, at hesten er anbragt med god støtte af hovedet og der bør anvendes en lyskilde af god kvalitet til sikring af overblikket.
De fleste heste har brug for almindelig tandraspning 1 – 2 gange om året lidt afhængig af deres foder, men heste med særlige bideproblemer kan have behov for hyppigere korrektioner.
Se desuden siden EORTH