Ofte vil de akut opståede haltheder være mere højgradige end haltheder, der har været lang tid om at udvikle sig.
Et typisk eksempel på en akut opstået, højgradig halthed er hovbyld, som de fleste hesteejere har stiftet bekendtskab med, men også knoglebrud, forvridninger og alvorlige seneskader kan give akut opstået, højgradig halthed.
Denne type haltheder vil ofte være relativt nemme at diagnsoticere, mens de langsomt udviklede, lavgradige haltheder ofte byder på langt større udfordringer. Her kan det være nødvendigt, at hesten mønstres og longeres på flere forskellige bundtyper, underkastes bøjeprøver og evt. ses under rytter for at en diagnose kan stilles.
Vi har et smart elektronisk måleudstyr som kan hjælpe os i forbindelse med haltheder/asymmetrier. Systemet kaldes Lameness Locator. Det påsættes hesten ved hjælp af 3 sensorer som måler hestens bevægelse og rapport kommer op på en iPad. Det helt unikke ved dette system er at det måler 200 gange i sekundet – og det menneskelige øje kan kun nå at fange 16 impulser pr. sekund. Så systemet kan altså fange ting, som det menneskelige øje ikke kan.
Når dyrlægen har fundet frem til hvilket ben, hesten er halt på, bestemmes herefter hvilken region i benet, haltheden har sæde i, og til slut bestemmes så præcist som muligt hvor i den pågældende region, haltheden sidder. Til det sidste led, vil dyrlægen ofte benytte sig af lokale bedøvelser (blokader) i det halte ben, således at det præcist påvises, hvor haltheden sidder. En præcis stedplacering har stor betydning for hvilke diagnoser, der er mulige for den pågældende hest, ligesom det også kan have stor betydning for evt. behandlingsmuligheder.
Afhængig af resultatet af denne indledende udredning, vil det ofte være nødvendig at fortsætte undersøgelsen med røntgen og/eller ultralydsscanninger, som er beskrevet andet steds, førend den helt eksakte diagnose er nået. Man kan sige det på den måde, at en grundig klinisk undersøgelse med lokale blokader fortæller dyrlægen, hvad hesten kan fejle, mens røntgen og ultralyd bringer dyrlægen det sidste skridt af vejen til at vide præcist, hvad det så er, hesten fejler.
Nogle haltheder kan behandles med god prognose, f.eks. ledbetændelser uden røntgenforandringer, mens andre haltheder fortrinsvis kan behandles med arbejdsfrihed i en længere periode, f.eks. seneskader. Endelig findes der desværre også haltheder, der ikke kan behandles, f.eks. kronisk slidgigt med aktive røntgenforandringer.
Ligegyldigt hvad der er årsagen til en halthed er det vigtigt, at der foretages en systematisk udredning, der sikrer ejeren af hesten det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger om hestens fremtid, arbejdsbesalstning, træning osv. på.