Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 44 45 77 11

Peter Busk

Hestefagdyrlæge Peter Busk blev uddannet dyrlæge i 1987 og har arbejdet som praktiserende dyrlæge lige siden. De første år arbejdede jeg i blandet praksis, men efterhånden i ren hestepraksis.

I 2008 blev jeg, uddannet som fagdyrlæge vedr. sygdomme hos heste med det første hold dyrlæger i Danmark, som gennemgik denne uddannelse. Jeg er siden recertificeret 2 gange.

Jeg arbejder med alle forefaldende opgaver i hestepraksis, men min hovedinteresse ligger indenfor ortopædi, halthedsdiagnostik og handelsundersøgelser.

Jeg fungerer også som skønsmand i forbindelse med retssager omkring heste, et arbejdsfelt, som jeg også finder meget interessant.

Sideløbende med mit arbejde har jeg været fagpolitisk aktiv i Den Danske Dyrlægeforenings sektion vedr. heste i 7 år, heraf 2 år som sektionens formand, og dette arbejde gav mig et stort netværk blandt mange dygtige kolleger, som jeg stadig nyder godt af at kunne trække på.

Jeg er også veterinærkonsulent for forsikringsselskabet First. Mine opgaver her er at vurdere fremsendt attestmateriale, drøfte behandlinger af heste med ejere og dyrlæger og være med til at udvikle nye forsikringsprodukter.

Privat er jeg gift og har 4 døtre, som alle 4 er eller har været aktive ryttere, så familien har haft en del ponyer og heste som medlemmer gennem årene. Mine to voksne døtre er begge dyrlæger som jeg, og arbejder i Sverige, og vi udveksler ofte erfaringer og oplevelser.

Når jeg ikke arbejder som dyrlæge på den ene eller den anden måde, nyder jeg at opholde mig i familiens feriehus i Norge, sejle i skærgården og vandre i fjeldene.

×
Menu
Ring op
Facebook
Mail