Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 44 45 77 11

Rikke Fletcher Pedersen

Hestedyrlæge Rikke Fletcher Pedersen blev uddannet dyrlæge i januar 2010 og startede umiddelbart herefter i ren hestepraksis hos Hestepraksis Nordvest i Thy
Her var jeg var ansat 2010 -2016.

I denne periode arbejdede jeg indenfor alle områder i udkørende hestepraksis, med særligt fokus på tandbehandling, intern medicin og reproduktion.

I 2016 blev jeg en del af teamet hos HS Hestepraksis og har siden da yderligere udviklet min interesse og mine kompetencer indenfor ortopædi og i det hele taget udredning af årsager til nedsat præstation hos heste.

Derfor er jeg blandt andet blevet IAVC certificeret i kiropraktik, som har vist sig at være et meget værdifuldt værktøj både til undersøgelse og behandling af mange forskellige problematikker.

Jeg har igennem hele min dyrlægekarriere haft en særlig kærlighed til hestetænder og er derfor pt i gang med at videreuddanne mig indenfor alle områder af avanceret tandpleje hos heste, dette foregår dels via CertAVP (ED) uddannelsen, som er et længere postgraduate forløb ved universitet i Liverpool, og dels via et kursusforløb ved EDC (Equine Dental Clinic), som er en af de førende tandklinikker i Europa.

Under dyrlægestudiet skrev jeg speciale om embryotransplantation (ET), som bragte mig et par lærerige måneder til et stort ET-center i Belgien, og jeg synes stadig det er spændende, at arbejde med denne form for avanceret reproduktion.

Jeg har selv redet siden jeg var 10 år og har inden dyrlægestudiet arbejdet 3 år på et stort stutteri og har i mange år været aktiv konkurrencerytter i dressur. I øjeblikket går min fritid dog mest med CertAVP (ED) uddannelsen, men når den rigtige hest viser sig, skal jeg helt sikkert også ride igen.

Privat bor jeg i Stadil med min mand Jens og vores 2 katte.

×
Menu
Ring op
Facebook
Mail