Skal dit kæledyr indlægges, sker aflevering om morgenen imellem kl. 8-9. Hvis det er aftalt, at der skal udføres operation under bedøvelse, skal patienten være fastende i mindst 12 timer forinden. Dog må dyret gerne få vand i fasteperioden. Kaniner og gnavere fastes ikke.
Når operationen er vel overstået holdes dyrene under tæt opsyn, og ofte kan du afhente dit kæledyr igen imellem kl. 15.30 – 17.00. Vi lægger dog vægt på, at dyrene efter operationen har en tryg opvågning i rolige omgivelser uden stress, og vi sikrer os altid, at det er fuldt ud forsvarligt at udskrive patienten.
Ved afhentning af kæledyret forklarer vi nøje om undersøgelsen og operationen samt det videre forløb i forhold til opsyn og efterbehandling.