Skip to main content
Akut brug for hjælp? Ring 86 22 19 51

Nordre Dyrehospital

Sterilisation med kikkertoperation

På Nordre Dyrehospital udfører vi blandt andet sterilisationer af tæver med kikkert – proceduren hedder Laparaskopisk Sterilisation. Det foregår på den måde, at der laves 2 eller 3 små huller som bruges som arbejdsporte. Det betyder altså, at man ved hjælp af disse små huller kan udføre sterilisationen i modsætning til den ”traditionelle” metode, hvor man laver et længere snit i muskulaturen og bugvæggen. I arbejdsportene indføres en kikkert og kirurgiske instrumenter. Ved hjælp af kikkerten er det muligt at få et fint overblik over de indre organer på en tilhørende skærm. Ved hjælp af kikkerten findes hunden æggestokke. Æggestokkenes blodforsyning samt det omkringliggende væv brændes, så der ikke opstår blødning – derefter kan æggestokkene skæres fri og tages helt ud af bughulen igennem arbejdsportene. De små huller sys efterfølgende med selvopløselig tråd som ikke behøver at fjernes efterfølgende.

Operationen foregår på den måde, at tæven kommer ind til os om morgenen kl 8. Herefter får hun taget en indledende blodprøve inden hun gøres klar til bedøvelse og operation. Når tæven er vågen fra operationen kommer hun hjem til sin familie. Det hele forgår samme dag.

Fordelene ved at få sin tæve steriliseret med kikkertmetoden er, at metoden er mere skånsom, der er væsentlig færre smerter forbundet ved denne metode og dermed behov for mindre smertestillende. Der laves kun 2 eller 3 små huller som heler hurtigere fremfor det ”traditionelle” længere snit. Det betyder også at tæven ikke skal holdes i ro i de 10-14 dage den traditionelle metode kræver, men efter nogle dage kan hun frit løbe omkring ingen.

Litteraturen viser, at man ikke øger risikoen for fx livmoderbetændelse ved at sterilisationer som disse.

×
Menu
Ring op
Facebook
Book online