Skip to main content
Akut brug for hjælp? Ring 86 22 19 51

Nordre Dyrehospital

Flåtoverført Hjernebetændelse – Tbe Virus

EN FARLIG, MEN HELDIGVIS SJÆLDEN VIRUS, DER HAR BEKYMRET FLERE HUNDEJERE​

TBE hedder den virus, der har været meget debatteret i medierne den sidste måneds tid, og som har givet anledning til en del bekymring blandt hundeejere i Østjylland.

For os dyrlæger er den dog hverken ny eller ukendt.

Den er kommet nordøst fra og vandret ned gennem Sverige via Sjælland og derefter kommet til Jylland. De første tilfælde blev konstateret i Danmark i 2008, men heldigvis er der langt imellem dem.

Denne hjernebetændelse skyldes et virus, der tilhører familien af flavivirus. Den er vektorbåret, og det vil sige, at den overføres af en vært – i dette tilfælde skovflåten.

Det er vigtigt at vide, at sygdommen ikke smitter fra hund til hund eller fra hund til mennesker.

Angreb i etaper

Symptomerne på TBE er karakteriseret ved et to-faset forløb.

​Symptomerne starter meget mildt med influenza-lignende symptomer altså ubehag og let feber. Dette forløb varer et par dage, men ofte vil vi, som hundeejere, ikke altid bemærke disse symptomer hos hunden. Derefter vil comkring en tredjedel udvikle tegn på hjernehindebetændelse (dette tal er taget fra den humane verden, da mennesker jo også kan få denne virus fra flåter). Tegn på hjernebetændelse hos hund er høj feber, nedstemthed, manglende appetit og ikke mindst neurologiske symptomer. De neurologiske symptomer kan variere en del; fra manglende koordination til lammelser og krampe.

Disse symptomer ses også ved en række andre lidelser, og vil derfor ikke være ensbetydende med TBE, heller ikke selvom der er observeret flåter hos hunden. Der findes nemlig også andre flåtoverførte sygdomme med et lignende symptombillede, der modsat denne virus skyldes bakterier, blandt andet Borrelia. For at diagnostisere TBE-virus skal der tages blodprøver, hvor antistoffer mod virus findes. Faktisk skal der hele 2 blodprøver med 2 ugers mellemrum til, før man med sikkerhed kan stille diagnosen.

Ingen grund til panik

HUSK det er en meget sjælden forekommen sygdom og der er derfor ikke grund til panik​.

TBE overføres, som nævnt tidligere, gennem bid fra en flåt, der er bærer af virus.

Skovflåterne findes i skove og græsklædte vegetationer. Det er her, vi som hundeejere, kan sætte vores forebyggende behandling i gang. Vi kan nemlig sørge for at give flåtforebyggende midler, så hunden er dækket i de perioder, vi ser flåterne. Det vil sige fra tidlig forår til sen efterår.

Et godt råd vil derfor være; chek jævnligt din hund for flåter, selvom den får flåtforebyggende middel.

Kontakt os

Har du spørgsmål, så ring til os på 86 22 19 51 eller send en mail på kontakt.nordre@vetgruppen.dk

Alternativt kan du udfylde formularen forneden

  • Maks. filstørrelse: 50 MB.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Nordre Dyrehospital
Lægårdsvej 2P
8520 Lystrup

Tlf: 86 22 19 51
Email: kontakt.nordre@vetgruppen.dk


Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 17.00
Onsdag  08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

FIND VEJ
×
Menu
Ring op
Facebook
Book online