Skip to main content
Akut brug for hjælp? Ring 86 22 19 51

Nordre Dyrehospital

Hundesygeforsikring

BLIVER VUF SYG, KAN DYRLÆGEUDGIFTERNE BELØBE SIG TIL STORE SUMMER, HVIS UHELDET VIRKELIG ER UDE. DERFOR KAN DET VÆRE EN GOD IDÉ AT TEGNE EN SYGEFORSIKRING


Ikke meget kan slå den glæde, det er at få en ny hundehvalp. Desværre kan de kære dyr blive syge, og selv om det oftest er korte ukomplicerede sygdomsforløb, så kan der forekomme yderst komplicerede og langvarige, nogle gange kroniske, sygdomme.

Skal man til dyrlægen, så virker det gule sygesikringsbevis desværre ikke, og man må i egen lomme. Udgifterne til behandling af ens hund kan variere meget og kan være alt fra 500 og op til 10.000-15.000 kr. Disse priser dækker over alt fra et almindeligt check hos dyrlægen til operation af for diskusprolaps, brækket ben eller kejsersnit.

Det er lovpligtigt at tegne en hundeansvarsforsikring, når man har hund, men derudover kan man hos de fleste forsikringsselskaber også tegne en sygeforsikring. Den vil dække en stor del af de uforudsete udgifter, man pludselig kan stå med, hvis uheldet er ude.

De fleste hundeejere ved heldigvis, at disse forsikringer findes, men vi møder stadig enkelte, som er ubekendt med forsikringerne.
Om man vil tegne en hundesygeforsikring bestemmer man selv, den er ikke lovpligtig. Men det er som med alle andre forsikringer en, man håber aldrig at få brug for, men rar at have hvis hunden alligevel bliver syg.


​Forsikringen kan dække hele hundens liv, men der er også nogle, som kun dækker til hunden er 10 år gammel, så det er værd at holde øje med. Nogle selskaber betaler for medicin udgifter, andre gør ikke.

En faktor der kan betyde meget, er de mere racespecifikke sygdomme. Selskaberne begynder i større grad at have forbehold for visse sygdomme hos de enkelte racer. Så man skal endelig huske at spørge forsikringsselskabet om evt. forbehold for netop sin egen hunds race.

Er du i tvivl så ring og tag en snak med din dyrlæge omkring forsikringerne. Men generelt kan jeg kun anbefale, at man tegner en, med mindre man selvfølgelig er økonomisk uafhængig. Til sidst vil jeg lige nævne, at man også kan få disse forsikringer til sine katte, de er bare ikke så udbredte endnu.​

Kontakt os

Har du spørgsmål, så ring til os på 86 22 19 51 eller send en mail på kontakt.nordre@vetgruppen.dk

Alternativt kan du udfylde formularen forneden

  • Maks. filstørrelse: 50 MB.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Nordre Dyrehospital
Lægårdsvej 2P
8520 Lystrup

Tlf: 86 22 19 51
Email: kontakt.nordre@vetgruppen.dk


Åbningstider

Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag  08.00 – 17.00
Onsdag  08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag   08.00 – 16.00

FIND VEJ
×
Menu
Ring op
Facebook
Book online