Nordre Dyrehospital
Få Et Kæledyr Og Lev Længere
UD OVER AT DET ER HYGGELIGT AT HAVE KÆLEDYR, HAR DET EN RÆKKE POSITIVE SIDEEFFEKTER. UNDERSØGELSER HAR VIST, AT KÆLEDYRENE BLANDT ANDET KAN HAVE EN STRESSNEDSÆTTENDE EFFEKT OG GIVE BEDRE LIVSKVALITET.
Vi skriver hver uge om forskellige sygdomme og problemer, som man skal være opmærksom på som hunde- og katteejer. Nogle gange kan det være frustrerende, hvis de bliver syge, både fordi man synes, det er synd for dyret, men også fordi man måske er bange for, at der er noget alvorligt og livstruende i vejen. Der ud over kommer de økonomiske udfordringer, som en del kæledyrsejere kan stå med ved store operationer eller længere sygdomsforløb.
Men vi må ikke glemme alle de gode sider af at have kæledyr. De gode stunder som følger med, når vi får en lille hvalp eller killing. Tænk på de ensomme mennesker, som hver dag har noget at stå op til, fordi de har deres hund eller kat, som giver dem livskvalitet. De glæder som dyrene giver vores børn, og alle de ting som børn lærer af at have dyr – ansvar, kærlighed og omsorg. De gode ture i skoven man har med sin hund og den hyggelige træning, eller kattens kærlige spinnen og dens sjove og legende adfærd.
Positive sideeffekter
Undersøgelser har vist, at folk med kæledyr får en række positive sideeffekter ud over alle de førnævnte.
Har man hund eller kat, kan det hjælpe folk med forhøjet blodtryk, og nogle mennesker får en stress nedsættende effekt af at have kæledyr. Nogle undersøgelser viser sågar, at man lever længere og har en bedre livkvalitet, end folk uden kæledyr.
Specielt for hunden er der også en masse områder i vores daglige arbejde, hvor vi bruger dens fantastiske egenskaber. Tænk på vores førerhunde, bombehunde og narkohunde. Derudover er der schweisshunde, jagthunde og hunde som finder levende begravede mennesker i katastrofeområder. Visse steder bruger man også hunde i behandlingen af psykiske lidelser hos mennesker.
Så lad os for en gangs skyld fokusere på alt det positive, som vores elskede kæledyr giver os tilbage, og som ikke kan måles eller vejes.
Ha’ et rigtig godt efterår sammen med jeres fantastiske kæledyr!
Kontakt os
Har du spørgsmål, så ring til os på 86 22 19 51 eller send en mail på kontakt.nordre@vetgruppen.dk
Alternativt kan du udfylde formularen forneden
Åbningstider
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 18.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 16.00