Når microchippen er placeret korrekt, kan nummeret aflæses med en scanner. Alle dyrlæger, politiet, Falck og dyreinternater har en scanner, så de hurtigt kan identificere hund og ejer.
Loven kræver, at alle hunde skal chipmærkes og registreres i Dansk Hunderegister, inden de er 8 uger gamle. Hundens ejer skal endvidere sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver ejerens navn og adresse.
Katte kan også chipmærkes uden bedøvelse. Alternativet er en øremærkning, der er letlæselig uden brug af scanner, men som udføres, mens katten er bedøvet. Du kan vælge både chip og øremærke til din kat, det koster ikke ekstra at registrere begge numre.
Vores anbefaling til mærkning af katte er, at man vælger at øretatovere i det ene øre, skrive C i det andet øre for at markere at katten er chippet og samtidig give katten en chip. På denne måde kan alle aflæse øretatoveringen og hjælpe katten hjem, hvis den skulle være blevet væk fra sit hjem. Skulle tatoveringen med tiden være blevet lidt svært at læse kan man se i det andet øre at katten også er chippet, og denne kan aflæses med en chipscanner.
Hvis du vil gøre brug af en elektronisk kattelem, der genkender din kat, er en mikrochip nødvendig, ligesom udstilling af katte i udlandet kræver, at katten er chippet.
Vi sørger naturligvis for, at dit dyr bliver registreret i Dansk Hunderegister eller Dansk Katteregister.
Mandag 08.00 – 19.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Dyrlæge telefontid: 13.30 - 14.00
Udvidet åbningstid: kattekonsultation tirsdag 17.00 - 18.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2020 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik