På Skive Dyrehospital tilbyder vi behandling af slidgigt i hofte-, knæ-, hase- og albueled med lokal guldbehandling.
Fordele ved lokal guldbehandling:
– Smertestillende effekt ved slidgigt
– Behovet for smertestillende medicin mindskes eller ophører
– Én behandling omkring det syge led er nok
– Ingen bivirkninger
Hvordan virker det?
Ved behandlingen indsættes via kanyler små 24 karats guldstykker ganske tæt ved det syge led. Vævet omkring guldstykkerne opløser overfladen af guldet med frigivelse af guld-ioner. Guld-ionerne virker antiinflammatoriske, dvs., at de nedsætter hævelse, smerte og irritation, og der opnås en smertelindring. Undersøgelser viser, at man ser en smertelindrende effekt hos 80-90 % af de behandlede patienter. Effekten kan hos enkelte ses allerede efter 3 dage, men i de fleste tilfælde vil der gå 3 uger og hos nogle går der måneder, før den endelige effekt ses.
Den smertelindrende effekt er livslang hos de fleste patienter.
Hvordan udføres behandlingen?
Inden selve behandlingen skal dyret undersøges af en dyrlæge. Ved en grundig klinisk undersøgelse sammenholdt med røntgenbilleder stilles diagnosen, hvor det forventes at lokal guldbehandling kan give et godt resultat. Under selve behandlingen skal dyret være i fuld narkose. Implantationen foregår under sterile forhold. I området omkring det eller de syge led, vil pelsen således være barberet af. Herefter anbringes guldstykkerne via en kanyle helt tæt ved det syge led, og de bliver liggende her permanent.
Hvad skal jeg tage hensyn til efter behandlingen?
I de første 2 uger efter behandlingen anbefaler vi, at der kun gives begrænset motion f.eks. ved at lufte hunden i snor. Du vil få smertestillende medicin med hjem til behandling af din hund i 2 uger. Vi anbefaler at fodre med et specialfoder indeholdende glukosamin og chondroitinsulfat. Hvis dyret er overvægtigt, bør en slankekur iværksættes, da overvægt giver en meget større belastning af leddene.
Hvad koster behandlingen?
Behandling af f.eks. 2 hofteled med materialer koster for en hund på 35 kg 4490 kr. inkl. moms
Ønsker du yderligere information eller tilbud på behandling til netop din hund eller kat, så ring gerne på telefon nummer 97 51 30 45 og tal med dyrlæge Lars Jeppesen.
Mandag 08.00 – 19.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Dyrlæge telefontid: 13.30 - 14.00
Udvidet åbningstid: kattekonsultation tirsdag 17.00 - 18.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2020 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik