Mange gode år er forhåbentligt gået med oplevelser og glæder, og det kan ofte være svært at finde den rigtige dag og træffe beslutningen om det sidste besøg.
Vi har stor forståelse for, at det er en svær og stor beslutning at sige farvel. Vi kan om nødvendigt rådgive, såfremt du er i tvivl, om dagen er kommet.
Som kæledyrsejere selv, ved vi, at det sidste besøg og den sidste dag huskes, og vi gør alt, hvad vi kan for at gøre afskeden så god som muligt.
Vi giver en beroligende indsprøjtning, og når dit kæledyr sover fuldstændigt, afsluttes livet med en overdosis sovemedicin i blodåren. Dette foregår helt uden, at dyret mærker det.
Der er mulighed for at begrave kæledyret hjemme, at få kæledyret fælleskremeret eller at få kæledyret kremeret og efterfølgende få asken retur til Skive Dyrehospital. Asken kan modtages i en forgængelig urne til begravelse, en træurne til spredning, i en glaseret urne evt. med skrift eller tegn eller den kan omdannes til askesmykker.
Det er også muligt at få dit kæledyr aflivet hjemme. Da kan vi sammen finde dagen, hvor det sidste besøg skal forgå. Vi har fuld forståelse for de forskellige ønsker og behov, der kan være i forbindelse med det sidste besøg, og vi vil forsøge at gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig og din firbenede ven igennem.
Til kremering af kæledyr bruger vi altid Adas kæledyrskrematorium. Adas kæledyrskrematorium har lavet nogle korte film, der fint illustrerer, hvad der sker med de kæledyr vi sender til kremering. Se filmene ved at trykke på teksten:
* En film om valget mellem fælleskremering eller urnekremering
* En film om hvordan urnekremeringen foregår
* En film om valget af urne
* En film omkring muligheden for at få lavet et smykke med asken fra kæledyret.
Link til Adas kæledyrskrematoriums hjemmeside: www.adakrem.dk
Mandag 08.00 – 19.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Dyrlæge telefontid: 13.30 - 14.00
Udvidet åbningstid: kattekonsultation tirsdag 17.00 - 18.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2020 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik