NYTÅRS STRESS FOR DYR
Her kan du finde gode råd om, hvordan du hjælper din hund igennem nytåret med mindst mulig angst og stress.
De fleste mennesker glæder sig til nytårsaften, men det kommer næppe bag på nogen at mange dyr ikke er vilde med nytårets fyrværkeri, larm, buldren, lysglimt og kraftig røglugt, og kan skræmme de fleste dyr.
Hvilken nytårsmedicin passer til mit kæledyr.
Når vores dyrlæger vurderer hvilket kosttilskud eller medicin der er bedst egnet til dit kæledyr, ser vi på dit dyrs sundhedsstatus, alder og race, samt dens behov i forhold til nytårsaften.
Det medicin vi udleverer til nytår, skal man tage seriøst. Nytårsmedicin er ikke det samme som kosttilskud.
Nytårsmedicin påvirker hele dyrets krop, og det er derfor utrolig vigtigt at medicinen doseres helt korrekt. Forkert dosering kan påvirke dyrets hjerte og vejrtrækning. Det er derfor nødvendigt med et aktuelt sundhedstjek, før vi sammen kan finde frem til den rette medicinering af dit kæledyr. På den måde nedsætter vi risikoen for at udsætte dit kæledyr for unødig fare i forbindelse med indtagelsen af nytårsmedicin.
Tips til nytår
Vi anbefaler alle ejere at være sammen med deres kæledyr nytårsaften, eller få den passet et sted, hvor den er tryg ved at være og den er under opsyn.
Træk gardinerne for i de rum hvor dyret opholder sig, sæt beroligende musik på. På den måde bliver dit kæledyr ikke så påvirket af fyrværkeriets farver og lyde. Find dyrets kurv, ynglings legetøj og favorit godbidder frem – og gerne noget der kan holde dit kæledyr beskæftiget i længere tid. Afled dyrets opmærksomhed, hvis den virker angst, så prøv at lege med den, eller giv den godbidder. Ros dit kæledyr med en glad, høj stemme og lad være med at ynke den eller trøste den, da det vil forstærke dyrets angst.