Det er aldrig sjovt at skulle sige farvel til et kæledyr, der har været en integreret del af familien i mange år, men det er samtidig heller ikke i nogens interesse at lade dyret lide unødigt. Hos Dyrlæge Mikkelsen vil vi gøre alt for at behandle dit dyr, men vi bliver samtidig nødt til at være ærlige om, hvornår det ikke længere er forsvarligt at fortsætte behandlingen. Kommer du frem til den beslutning, at det vil være bedst at aflive dit kæledyr, kan vi hjælpe dig med en human aflivning af fx din hund eller kat, der sætter dit kæledyr fri for smerte. Kontakt os i dag for at høre mere.
Som ejer er man selvfølgelig interesseret i, at ens kæledyr lever så længe som overhovedet muligt, men i den forbindelse er det vigtigt at kunne tilsidesætte sine egne behov og fokusere på, hvad der er bedst for dyret. Vi lytter til dine overvejelser, men som dyrlæger er det vores opgave at agere talerør for dit dyr, og sørge for at det til alle tider lever et værdigt liv. Vurderer vi, at dit kæledyr er i for store smerter til at kunne leve et værdigt liv, vil vi anbefale at tage en sidste afsked med dyret, så det kan få fred.
Hos Dyrlæge Mikkelsen har vi stor respekt for, at det sidste farvel er en personlig sag, og vi tager derfor også dine ønsker i betragtning, når dagen oprinder. Nogle ønsker, at det foregår i klinikken, mens andre foretrækker, at det sker i deres eget hjem. Selve aflivningen foregår ved hjælp af en simpel injektion, hvorefter dyret langsomt sover ind. Dyret mærker ingen smerte, men vil i stedet opleve endelig at få ro. Processen er yderst human, men det er selvfølgelig altid forbundet med stor sorg at skulle sige farvel til en god ven. Vi står dog altid klar med trøst og forståelse i din sorgprocess.
Efterfølgende kan du vælge selv at sørge for en begravelse af dit kæledyr, men ønsker du ikke det, kan vi også beholde dyret og sørge for, at det bliver kremeret på rette vis. Hvis du vælger det sidste, vil der være mulighed for, at bestille en urne. Vil du høre mere om, hvordan vi foretager humane aflivninger af kæledyr, som fx hunde og katte, hos Dyrlæge Mikkelsen i Herning, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.
Tlf: 53 56 80 58
Email: kontakt.mikkelsen@vetgruppen.dk
Besøg vores Facebook side
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 16.30
Gratis parkering foran klinik
Bus nr. 13, 53, S9 og 9A kører til klinikken (150m dertil)
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik